Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama-foto er nu det mest »likede« tweet nogensinde

Tidligere amerikansk præsident Barack Obama.
Tidligere amerikansk præsident Barack Obama.

Med mere end 2,9 millioner likes har den tidligere amerikanske præsident Obama slået verdensrekord med et af sine seneste tweets, der kommer i kølvandet på de voldsomme og dødelige racesammenstød i Charlottesville, Virginia, i weekenden. Kun ét andet tweet har nogensinde oplevet samme mængde virtuel kærlighed, skriver USA Today.

Tre personer omkom og 19 kom til skade, da en ung mand fra Ohio lørdag pløjede ind i en gruppe demonstranter i den amerikanske by.

Gruppen var på gaden som en moddemonstration mod folk fra Ku Klux Klan, nynazister og alt-right-bevægelsen, som selv havde samlet sig for at protestere over en beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee - en markant officer under den amerikanske borgerkrig.

Hvor flere har været ude at kritisere den nuværende præsident Donald Trump for at vende det blinde øje til hændelsen og undgå at kalde det for et terrorangreb, så er stemning anderledes kærlig mod den tidligere præsident Barack Obama.

Faktisk så kærlig, at han i skrivende stund er ved at skrive historie. Det sker med et citat fra Nelson Mandela, som har modtaget en overvældende mængde likes.

»Mennesker fødes ikke med et had til mennesker med en anden hudfarve. Det er noget, de lærer. Og hvis de lærer det, så kan de også lære at elske alle, for kærlighed falder mennesket mere naturligt end had,« lyder citatet, som Barack Obama har delt i tre bidder grundet Twitters regler om maksimalt 140 tegn i et tweet.

Den første bid er flankeret af et billede, hvor eks-præsidenten hilser på tre små rollinger med hver sin etniske baggrund.

Og det er dette billede med medfølgende citat, der har slået rekorden for det mest likede tweet i mediets historie - det overgik et tweet fra sangerinden Ariana Grande, efter at hendes koncert i Manchester blev udsat for et terrorangreb i maj.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.