Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama fordømmer journalistdrab i skarpe vendinger

Kampen mod Islamisk Stat bliver lang og hård, understreger den amerikanske præsident, Barack Obama, efter endnu en amerikansk journalist er blevet henrettet af IS.

Præsident Barack Obama er i disse dage i Tallinn i Estland til et NATO-topmøde om situationen i Ukraine.
Præsident Barack Obama er i disse dage i Tallinn i Estland til et NATO-topmøde om situationen i Ukraine.

IRAK: Den amerikanske præsident, Barack Obama, fordømmer i kraftige vendinger Islamisk Stats (IS) henrettelse af den amerikanske journalist Steven Sotloff.

»Vi lader os ikke skræmme. Deres grusomme handlinger samler os som nation. Retfærdigheden vil ske fyldest,« sagde Obama på et pressemøde onsdag formiddag i Estland, hvor han er på besøg forud for NATO-topmødet i Wales.

Barack Obama understregede, at kampen mod IS bliver en langvarig affære.

»Det bliver ikke en uge, en måned eller seks måneders arbejde. På grund af det, der er sket i Syrien, er kampen blevet hårdere. Det tager tid at etablere en regional koalition,« sagde han uden at komme nærmere ind på, hvilke reaktioner henrettelsen kan føre til.

Videoen, hvor Steven Sotloff halshugges, blev offentliggjort tirsdag aften. Onsdag har USAs nationale sikkerhedsråd fastslået, at videoen er ægte. Dermed er Steven Sotloff den anden amerikanske journalist, IS har henrettet i løbet af få uger.

»Steven blev taget fra os på en grusom måde. Vi kan ikke forestille os den smerte, som de, der kendte ham - hans mor, hans far, hans søskende - nu føler,« sagde Obama på pressemødet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.