Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama: Europa kan regne med USA - men for mange lande fedter med forsvaret

På sit sidste NATO-topmøde lovede USAs præsident, Barack Obama, at USA også de næste 100 år vil stå sammen med og beskytte Europa. Men han gav også en opsang til de NATO-lande som Danmark, der har skåret voldsomt ned på forsvaret de foregående år.

Som den sidste af NATOs stats- og regeringschefer trådte Barack Obama ind i pressesalen for at lukke og slukke topmødet og give sin sidste pressekonference som USAs præsident.
Som den sidste af NATOs stats- og regeringschefer trådte Barack Obama ind i pressesalen for at lukke og slukke topmødet og give sin sidste pressekonference som USAs præsident.

WARSZAWA: Som den sidste af NATOs stats- og regeringschefer trådte Barack Obama ind i pressesalen for at lukke og slukke topmødet og give sin sidste NATO-pressekonference som USAs præsident. Efter snart otte år som verdens mest magtfulde mand skal Obama takke af i begyndelsen af 2017, og han må konstatere, at verden ikke blevet mindre krigsplaget og urolig i løbet af de otte år. Men så meget desto mere er der brug for NATO og et Europa, der holder sammen, lød budskabet.

Obama gav dog også en opsang til de NATO-lande som Danmark, der er milevidt fra at bruge to procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forsvaret.

»Det er et afgørende øjeblik for vores alliance. I NATOs næsten 70 år lange historie har vi aldrig stået over for så mange udfordringer på samme tid. Sikkerhedsmæssigt, humanitært og politisk,« sagde Obama og nævnte terror inspireret af Islamisk Stat, Ruslands krænkelse af Ukraines territorium, flygtningekrisens pres på Europas grænser og afstemningen i Storbritannien om at forlade EU.

»I dette udfordrende øjeblik vil jeg understrege klart, hvad der aldrig vil ændre sig. Og dét er USAs engagement i Europas sikkerhed, vores transatlantiske forhold og vores fælles forsvar. Næste år markerer vi 100-året for de første amerikanske tropper i Europa under 1. Verdenskrig, og lige siden har amerikanere tjent Europa for vores fælles sikkerhed. I såvel gode som dårlige tider kan Europa regne med USA. Altid,« sagde Obama.

Han fremhævede topmødets beslutning om en fremskudt NATO-tilstedeværelse i Baltikum og Polen som en garanti for det kollektive forsvar og den største styrkelse af NATOs fælles forsvar siden den kolde krig. Obama understregede også, at der er »no business as usual« med Rusland, før Rusland har implementeret Minsk-aftalen fuldt ud og givet Ukraine fuld kontrol med sin grænse igen.

»Det er mit sidste NATO-topmøde, og når jeg ser på de sidste otte års fremskridt og udfordringer, så kan jeg med ro i sindet, at vi har leveret fremskridt. USA har øget tilstedeværelsen her i Europa. NATO er så stærkt og parat som nogensinde, og ingen bør betvivle denne alliances beslutsomhed. Som vi har stået sammen de sidste 100 år, ved jeg, at vi vil stå sammen 100 år mere,« lød de store ord.

Men han løftede i den grad også pegefingeren over de 23 NATO-lande, herunder Danmark, der ikke bruger to procent af BNP på forsvaret, som NATO-landene satte som officiel målsætning på topmødet i Wales for to år siden.

»De fleste NATO-lande har nu stoppet nedskæringerne og er begyndt at investere mere i forsvaret. Jeg vil især rose vores venner i Storbritannien, Polen, Grækenland og Estland, som sammen med USA betaler deres fulde andel på mindst to procent af BNP til vores fælles forsvar. For de af jer, der kan matematik, betyder det, at de fleste allierede ikke er der. Det er en forpligtelse, vi var enige om i Wales, og det havde vi en meget oprigtig snak om. Med de trusler, vi står over for, må alle stramme sig an og gøre det bedre,« lød opsangen fra Obama.

Danmark bruger kun 1,17 procent af BNP på forsvaret, men USA har gennem længere tid presset blandt andre Danmark til at bruge flere penge på forsvaret.

På topmødet annoncerede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at det er regeringens ambition i det kommende forsvarsforlig for perioden 2018-2022 at løfte forsvarsbudgettet - Danmark vil dog ikke komme i nærheden af de to procent de første mange år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.