Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama: Det her var min sværeste beslutning som præsident

Obama: Indsættelse af yderligere 30.000 amerikanske soldater i Afghanistan var min sværeste beslutning.

Washington. Hvad har været den vanskeligste beslutning for præsident Barack Obama i de otte år, hvor han har siddet i Det Hvide Hus?

- Beslutningen om en massiv optrapning af USA's militære styrke i Afghanistan i 2009, lyder den afgående præsidents svar på spørgsmålet i et tv-interview ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

- Den sværeste beslutning var tidligt i min præsidenttid. Det var, da jeg gav ordre til, at yderligere 30.000 soldater skulle sættes ind i Afghanistan, siger Obama i et interview med tv-stationen ABC.

Obama, som træder tilbage om mindre end to uger, fik med beslutningen i december 2009 bragt antallet af amerikanske soldater i Afghanistan op til 100.000, hvortil kom 50.000 soldater fra allierede lande.

Beslutningen blev truffet efter mange overvejelser og mange diskussioner i Obama-administrationen.

- Jeg mener, at det var den rigtige beslutning, fordi Taliban havde vundet terræn, før jeg selv blev indsat som præsident. Vi havde ikke tilstrækkelig fokus på udviklingen i Afghanistan, siger han.

Den afgående leder siger også, at han havde håbet på, at mere af det amerikanske militær kunne været trukket ud af Afghanistan i dag.

Amerikanerne har stadig over 8400 soldater, militære rådgivere og hjælpere i Afghanistan- Og det blev fredag meddelt, at USA sender yderligere 300 marineinfanterister til landet i de kommende måneder.

I Irak er der også stadig indsat over 5000 amerikanske soldater. De yder vigtig støtte til landets hær, som ikke alene er i stand til at nedkæmpe de ekstremistiske jihadister i Islamisk Stat.

Obama siger, at kampen mod ekstremistiske grupper ikke kan vindes med én afgørende og varig sejr, som det sker i krige mod et andet land.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.