Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Obama: Aftale forhindrer Iran i at få atomvåben

Den amerikanske præsident glæder sig over torsdagens rammeaftale med Iran om landets omstridte atomprogram. Hvis aftalen overholdes, vil Iran ikke kunne lave en atombombe, siger Obama.

Den amerikanske præsident glæder sig over torsdagens rammeaftale med Iran om landets omstridte atomprogram. Hvis aftalen overholdes, vil Iran ikke kunne lave en atombombe, siger Obama.
Den amerikanske præsident glæder sig over torsdagens rammeaftale med Iran om landets omstridte atomprogram. Hvis aftalen overholdes, vil Iran ikke kunne lave en atombombe, siger Obama.

Rammeaftalen om Irans omstridte atomprogram, som blev forhandlet på plads torsdag aften, vil forhindre iranerne i at få atomvåben. Det understreger den amerikanske præsident, Barack Obama.

»I dag har vi nået en historisk forståelse med Iran, som vil forhindre dem i at skaffe atomvåben, hvis aftalen bliver fuldstændig implementeret. Jeg mener, at aftalen vil gøre verden og USA til et mere trygt sted. Iran vil ikke kunne lave en atombombe,« sagde Barack Obama på en pressekonference foran Det Hvide Hus.

»Det er en god aftale. Den indfrier vores hovedkrav. Iran får særdeles strenge rammer at forholde sig til, og det bliver det strengeste kontrolsystem i historien. Aftalen er ikke baseret på tillid, men på kontrol,« sagde den amerikanske præsident.

Barack Obama erkender, at USA og verdenssamfundet har været nødt til at give indrømmelser for at nå en aftale.

»I bytte vil Iran få hævet visse sanktioner iværksat af USA, EU og FN, som har med atomprogrammet at gøre. Alle andre sanktioner vil blive opretholdt,« sagde han.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters betyder rammeaftalen, at Iran skal suspendere over to tredjedele af sin kapacitet til at berige uran. Parterne er ligeledes blevet enige om, at Irans atomprogram og -anlæg skal overvåges i ti år.

EUs udenrigschef, Federica Mogherini, har deltaget i forhandlingerne. Hun er tilfreds med resultatet.

»Vi har taget afgørende skridt. Vi har nået løsninger på nøgleparametre,« sagde hun på et pressemøde i schweiziske Lausanne, hvor forhandlingerne har foregået de seneste dage.

Parterne tager nu hul på forhandlingerne om en endelig aftale, der skal være på plads senest 30. juni i år.

Over for Iran ved forhandlingsbordet sidder internationale sværvægtere i form af USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.