Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Nytænkning skal bremse migranter

Strømmen af økonomiske migranter fra Afrika skal bremses, og EU er klar til at gå mere drastisk til værks end tidligere, viser en ny strategi, som EU-Kommissionen præsenterer tirsdag. Men udfordringerne er talrige, og der er ingen mirakelløsning. Østrigsk forslag om at kopiere den kontroversielle australske model afvises.

Strømmen af migranter fra Afrika giver hovedbrud i EU, men der er ingen mirakelløsninger på problemerne. Foto: Petro Armestre/AFP
Strømmen af migranter fra Afrika giver hovedbrud i EU, men der er ingen mirakelløsninger på problemerne. Foto: Petro Armestre/AFP

BRUXELLES: Flygtninge- og migrant­krisen har ændret europæisk politik for altid, og tirsdag bliver det understreget, når EU-Kommissionen fremlægger en ny strategi for partnerskaber med lande i Afrika og i Levanten. Hele politikken skal tage udgangspunkt i, hvor meget landene vil samarbejde med EU om at bremse strømmen af migranter.

Og som noget nyt foreslår EU-Kommissio­nen, at der bruges pisk i den forstand, at der kan blive skruet ned for støtten, hvis de ikke bekæmper ulovlig migration. Færre handelsfordele og flere visumbegrænsninger er her to af mulighederne.

Samtidig skal guleroden også være større, hvis de samarbejder. Her vil EU-Kommissionen oprette en milliardfond med den europæiske investeringsfond som forbillede. Garantier fra EU skal således få private investorer til at kaste milliarder i store infrastrukturprojekter i de »partnerlande«, som samarbejder.

Hvor tankegangen hidtil især har været »mere for mere«, så kan det altså fremover også blive »mindre for mindre«, hvis eksempelvis store oprindelseslande for økonomiske migranter som Nigeria ikke vil tage afviste asylansøgere retur, eller hvis et transitland som Niger ikke forsøger at bremse migrantstrømmen.

Det er et brud med en klassisk udviklingstankegang, der ikke tidligere har indeholdt trusler om »mindre«, hvis migrationsstrømmen ikke bremses. Men flygtninge- og migrantkrisen presser regeringer og sammenholdet internt i EU, og politikken for nærområdet mod syd ser derfor ud til at blive helt og aldeles forankret omkring indsatsen for at bremse økonomisk migration.

Forslaget fra EU-Kommissionen er i vid udstrækning baseret på et italiensk idé­katalog, som premierminister Matteo Renzi præsenterede i april. Efter Tyrkiet-aftalen og nedlukningen af Balkan-ruten er det igen blevet Italien, der modtager flest flygtninge og migranter i EU, og langt de fleste er vel at mærke økonomiske migranter fra lande som Nigeria, Elfenbenskysten og Senegal. Nok så vigtigt er turen over Middelhavet yderst livsfarlig. Flere end 2.000 vurderes at være omkommet på Middelhavet i år.

Foreløbig er 47.820 kommet over Middel­havet til Italien i år ifølge de seneste tal fra FNs Flygtningshøjkommissariat, UNHCR. Det er på niveau med sidste år, og Italien er dermed for tredje år i træk på vej til at modtage flere end 150.000 flygtninge og migranter. Italien er ved at ramme grænsen for at kunne håndtere det, og derfor vil landet have strømmen bremset. Og det vil alle de øvrige EU-lande også, da de færreste af migranterne har Italien som destination.

Allerede da Renzi sendte sit idékatalog, var der roser fra de fleste europæiske regeringer, herunder fra den danske, og der ventes bred opbakning til idéen om at gøre kampen mod ulovlig migration til kernen i partnerskaberne, omend finansieringen af en milliardfond utvivlsomt vil skabe problemer, som det altid er tilfældet, når der skal betales.

Østrig vil imidlertid gå endnu længere. Udenrigsminister Sebastian Kurz foreslog i søndagens udgave af avisen Die Presse, at EU lærer af Australiens kontroversielle model med at tvinge både med flygtninge og migranter til øer væk fra Australien og på den måde sikre, at økonomiske migranter sendes hjem med det samme. Enhver, der illegalt forsøger at komme til EU, bør miste retten til at søge asyl, mener Kurz.

Idéen er at gøre det klart for migranter, at det ikke giver en billet til EU at sætte sig i en båd, og det derfor er klogere at undgå den livsfarlige tur.

EU-Kommissionen var mandag dog hur­tigt ude for at skyde det østrigske forslag ned med den begrundelse, at det strider imod konventionerne at tvangsafvise folk på den måde. Men hvordan bremses strømmen af mennesker, der stævner ud fra Nordafrika, så?

Italien har selv foreslået at bruge store skibe som flydende centre for asylbehandlingen, men også her har EU-Kommissionen juridiske bekymringer. Problemet er, at et italiensk skib juridisk set også er en del af landet, og dermed ændres ikke det store, ud over at forholdene forværres.

Det mest effektive ville derfor være, hvis den yderst skrøbelige nye samlingsregering i Libyen, som langt de fleste migranter stævner ud fra, med økonomisk hjælp fra EU kunne få opbygget en effektiv kystvagt, men det er svært at se på den korte bane. Libyen er i det hele taget for skrøbeligt til at kunne blive et af de nye »partnerlande« endnu. I stedet satses på aftaler med transitlande som Tunesien og Niger samt oprindelseslande som Nigeria og Senegal. Også Syriens naboer Jordan og Libanon med de mange flygtninge er tiltænkt sådanne partnerskaber.

Der er ikke tale om nogen mirakelløsning, men udspillet viser, at der er en større politisk vilje til at gå nye veje, og at ingen eksterne forhold er vigtigere for EU end at få flygtninge- og migrantpresset under kontrol.

Og flere nye idéer vil utvivlsomt komme på bordet over sommeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.