Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt britisk parti vil stoppe brexit med kampagne

- Vi vil være hårde over for brexit, siger James Torrance, Fornyelsespartiets strategiske leder.

Et nyt proeuropæisk politisk parti i Storbritannien har iværksat en kampagne, som har til formål at få stoppet brexit. Premierminister Theresa May, hvis konservative parti er splittet i spørgsmålet om brexit, insisterer på, at Storbritannien forlader EU 29. marts 2019. Scanpix/Thomas Kienzle
Et nyt proeuropæisk politisk parti i Storbritannien har iværksat en kampagne, som har til formål at få stoppet brexit. Premierminister Theresa May, hvis konservative parti er splittet i spørgsmålet om brexit, insisterer på, at Storbritannien forlader EU 29. marts 2019. Scanpix/Thomas Kienzle

London. Et nyt proeuropæisk politisk parti i Storbritannien, der er inspireret af Frankrigs præsident, Emmanuel Macrons vej til magten, har iværksat en kampagne, som har til formål at få stoppet brexit.

Fornyelsespartiet, som blev stiftet sidste år, siger, at det vil forsøge at få udløst en ny national debat om brexit. Partiet mener, at de store politiske partiet har mistet fornemmelsen for vælgernes synspunkter, og mange føler sig svigtet af den politiske elite.

- Vi har til hensigt at være hårde over for brexit og hårde om årsagerne til brexit, siger James Torrance, som er partiets strategiske leder:

- Vi vil lægge pres på parlamentsmedlemmer for at få dem til på ny at overveje muligheden for at forblive i EU, siger han og pointerer, at en række juridiske og politiske metoder må overvejes.

Siden den britiske EU-folkeafstemning har tilhængere af EU udforsket forskellige muligheder for at få en ny debat i gang om brexit, som de mener, er den største politiske fejl i efterkrigstidens Storbritannien.

Premierminister Theresa May, hvis konservative parti er splittet i spørgsmålet om brexit, insisterer på, at Storbritannien forlader EU 29. marts 2019.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, har netop argumenteret for et "udadvendt, liberalt og globalt Storbritannien", efter at briterne har sagt farvel til EU-medlemskab.

Også andre nøgleministre i den britiske regering vil deltage i en politisk offensiv, som regeringen håber vil skabe mere enhed og energi om brexit.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.