Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye trusler efter angreb: »Kenyanske byer vil blive røde af blod«

Al-Shabaabs angreb på et universitet i Kenya kostede torsdag 147 mennesker livet. Nu truer den islamistiske terrorgruppe med nye angreb.

Den islamistiske gruppe al-Shabaab truer lørdag med at gennemføre »endnu et blodbad« i Kenya, efter gruppen torsdag stod bag et blodigt angreb på et universitet i byen Garissa, hvor 147 mennesker blev dræbt og yderligere 104 såret.
Den islamistiske gruppe al-Shabaab truer lørdag med at gennemføre »endnu et blodbad« i Kenya, efter gruppen torsdag stod bag et blodigt angreb på et universitet i byen Garissa, hvor 147 mennesker blev dræbt og yderligere 104 såret.

KENYA: Den islamistiske gruppe al-Shabaab truer lørdag med at gennemføre »endnu et blodbad« i Kenya, efter gruppen torsdag stod bag et blodigt angreb på et universitet i byen Garissa, hvor 147 mennesker blev dræbt og yderligere 104 såret.

»Kenyanske byer vil blive røde af blod,« lyder truslen fra den somaliske militante gruppe, der også advarer om, at den vil føre en »lang og grusom« krig mod landet.

Gruppen siger, den vil hævne sig på Kenyas »undertrykkende politik« og de vælgere, der »styrker politikerne ved at genvælge dem«. Angrebet var således hævn for Kenyas militære tilstedeværelse i Somalia, lyder det fra al-Shabaab.

I et modsvar siger Nadif Jama, der er guvernør i Garissa, at de somaliske militante er »indstillet på intet andet end ødelæggelse«, og at deres formål er at så splittelse mellem muslimer og ikke-muslimer.

»Men det er noget, vi er nødt til at bekæmpe,« fastslår Jama.

Efter torsdagens massakre er fem personer blevet anholdt, oplyser Kenyas indenrigsminister, Joseph Nkaissery. De militante dræbte 142 studerende, tre politifolk og to vagter fra universitet, og angrebet har pustet liv i en gammel diskussion om, hvorvidt landets sikkerhed er tilstrækkelig. Men ifølge al-Shabaab vil det ikke nytte noget at forsøge at forhindre flere angreb.

»Uanset hvor mange forholdsregler og sikkerhedsforanstaltninger, I indfører, kan I ikke garantere jeres sikkerhed, forpurre endnu et angreb eller forhindre endnu et blodbad i at finde sted i jeres byer,« siger al-Shabaab i en meddelelse ifølge Reuters.

Fredag aften ringede den amerikanske præsident, Barack Obama, til Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, for at kondolere efter torsdagens angreb. Obama har efterfølgende udtalt, at han vil sørge for støtte til de kenyanske myndigheder.

Tre dage før torsdagens angreb blev det annonceret, at Obama skal på besøg i Kenya til juni til den årlige begivenhed, The Global Entrepreneurship Summit, som har til formål at styrke båndene mellem forretningsledere, organisationer og iværksættere fra USA og muslimske samfund verden over. Det besøg skal fortsat gennemføres, understreger Obama over for Kenyas præsident.

Angrebet på universitetet i Garissa er det blodigste angreb, al-Shabaab-bevægelsen nogensinde har gennemført, og målt i menneskeliv er angrebet på universitetet i Garissa det dødeligste i Kenya siden bombeangrebet mod USAs ambassader i Kenya og Tanzania i 1998. Her døde over 300 mennesker, mens omkring 500 blev såret. Al-Qaeda tog efterfølgende ansvaret for det angreb.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.