Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye penge lugter ikke

I et desperat forsøg på at forhindre smugling og sortbørshandel over grænsen har Venezuelas præsident givet folket 72 timer til at skifte gamle sedler ud med nye.

100-Bolivar sedler tælles i Colombia tæt ved grænsen til Venezuela. Det er netop 100-bolivar sedlen, der inden for 72 timer skal udskiftes for at forhindre sortbørshandel over grænsen.
100-Bolivar sedler tælles i Colombia tæt ved grænsen til Venezuela. Det er netop 100-bolivar sedlen, der inden for 72 timer skal udskiftes for at forhindre sortbørshandel over grænsen.

Mens flere butikker herhjemme udtrykker ønske om at droppe kontant-betaling, skal venezuelanerne nu til at finde løbeskoene frem og skynde sig ned til banken med alle de 100-Bolivar sedler, de har liggende.

Præsident Nicolas Maduro har søndag givet folket 72 timer til at skifte sedlerne, der har en værdi svarende til knap 14 øre, ud med en ny udgave.

Det skal sætte en stopper for den megen smugling, der foregår ved landets grænser, da præsidenten efter eget udsagn har lukket for alle muligheder for at krydse grænsen – det være sig til lands, til vands eller i luften, så smuglerne ikke kan bytte sedlerne i tide.

Det er imidlertid ikke smugling af narkotika eller menneskehandel, som Maduro håber at sætte en stopper for, men mad og dagligvarer som toiletpapir.

Selv om Venezuela er et olieland, er økonomien aldeles katastrofal.

Maduro, der tog over efter den berygtede præsident Hugo Chavez’ død i 2013, har ikke formået at skabe en effektiv administration eller noget, der minder om en ordentlig infrastruktur, og venezuelanerne lider under mangel på – ja, stort set alt.

Man har i flere omgange rationeret elektriciteten og i sommer stormede 500 kvinder fra en lokal landsby en grænsepost for at købe de mest basale fornødenheder i nabolandet Colombia. Kvinderne vendte triumferende hjem med mel, madolie og lignende, som de dog havde betalt op til ti gange så meget for som det ville koste i Venezuela - til gengæld kunne de rent faktisk købe varerne i Colombia.

Venezuela har en af verdens højeste inflationsrater, og mens regeringen anslår, at den er på 180 procent, forventer Den Internationale Valutafond ifølge BBC at priserne vil stige med mere end 2.000 procent næste år.

Maduro kan muligvis være blevet inspireret af Indiens nylige beslutning om at udskifte 500 og 1.000 rupee-sedler for at forhindre korruption, skattesvindel og hvidvaskning af penge. Det har skabt kaos i et land, hvor alle bruger kontanter og en stor del af befolkningen ikke har en bankkonto.

I Venezuela er Maduros beslutning om en lynudskiftning af sedlerne er ikke overraskende blevet mødt af voldsom kritik fra oppositionen, der kalder det en dårlig løsning på det værst mulige tidspunkt.

Og selv om det skulle lykkes præsidenten at forhindre smuglerne i at komme ind i landet for at bytte sedlerne, viser de seneste måneders historie som sagt, at Venezuelas kvinder ikke sådan lader sig stoppe af bevæbnede grænsevagter, når deres regering ikke kan sikre madvarer på hylderne. Man kunne fristes til at sige, at de ikke stikker op for bollemælk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.