Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye mistænke er eftersøgt i nordkoreansk drabssag

Politiet i Malaysia leder efter fire mænd, der er mistænkt i sagen om drabet på halvbror til Nordkoreas leder.

Kuala Lumpur. En spektakulær sag om drabet på Kim Jong-nam, der er halvbror til den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, udvikler sig.

Politiet i Malaysia oplyser således søndag morgen, at yderligere fire personer er mistænkt for at være indblandet i drabssagen.

I forvejen er fire personer anholdt.

Politiet leder efter fire mænd fra Nordkorea i alderen 33 til 57 år, har en repræsentant for politiet oplyst på et pressemøde.

Den 45-årige Kim Jong-nam døde efter et overfald i den internationale lufthavn i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, mandag aften.

Kim Jong-nam var på vej til det kinesiske spillemekka Macau, da han angiveligt blev snigmyrdet af to kvinder. Ifølge malaysisk politi sprøjtede kvinderne en væske i ansigtet på ham, da han ventede på at boarde sit fly.

Kim Jong-nam henvendte sig til personalet på grund af stærke smerter. Personalet sørgede for, at han kom under medicinsk behandling i lufthavnen, men han døde i ambulancen på vej til hospitalet.

De fire mænd, som nu er eftersøgt i sagen, fløj fra Malaysia samme dag, som drabet fandt sted, oplyser politiet. Det er ikke oplyst, hvor de rejste hen.

Politiet i Malaysia forsøger nu at finde frem til mændene i samarbejde med det internationale politisamarbejde Interpol.

Den dræbte Kim Jong-nam og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, havde ikke samme mor.

Efter at være vokset op i Pyongyang blev Kim Jong-nam som otteårig flyttet til Moskva. Her boede han sammen med sin mor, den sydkoreanske skuespiller Song Hye-rim. I slutningen af 1980'erne vendte han hjem til Nordkorea.

Kim Jong-nam var for mange år siden udset til at gå i sin far, Kim Jong-ils, fodspor. Men han faldt i unåde og har i årevis været i eksil.

Ifølge styret i Sydkorea blev angrebet på ham udført på ordre fra Nordkorea.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.