Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye kampe i Yemen få timer inden våbenhvile

Indbyggerne i Yemen håber at vågne op mandag og kunne gå i skole og på arbejde uden frygt for at blive dræbt.

Kairo: Sporadiske kampe brød søndag ud nord for Yemens hovedstad, Sanaa, og i den centrale del af landet, få timer inden en våbenhvile efter planen skal træde i kraft.

Mindst 20 mennesker meldes dræbt.

Klokken 23 søndag dansk tid skal de stridende parter - den saudisk-støttede regering og dens fjender i houthi-bevægelsen - indstille kampene. Derpå skal der indledes fredsforhandlinger den 18. april.

I Sanaa fortæller indbyggerne, at de er desperate efter at opleve en våbenhvile og få en fredsaftale på plads.

- Jeg er træt af kampene, ødelæggelserne, det hele, siger Hussein Ali, en 57-årig embedsmand.

- Situationen er meget vanskelig for folk uden arbejde, uden elektricitet, uden vand og med frygt for, at et bombardement når som helst kan dræbe dem, vi holder af, fortsætter han.

Indbyggerne i al-Maton, der ligger nord for Sanaa, meldte søndag om voldsomme kampe mellem houthi-oprørere og styrker, der er loyale over for præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.

Og i den centrale Bayda-provins meldes om mindst 20 dræbte i kampene der, ligesom der også er sammenstød i byen Taiz.

- Jeg håber, at når jeg vågner i morgen, er krigen slut, og at jeg og mine klassekammerater kan gå i skole uden at være bange for angreb og død, siger den 16-årige skoleelev Amal Ahmed i Sanaa.

To gange tidligere er fredsforhandlingerne slået fejl.

Krigen i Yemen har kostet mindst 6200 mennesker livet og har udløst en større humanitær katastrofe, efter en militæralliance med Saudi-Arabien i spidsen indledte luftbombardementer mod houthi-militsen for et år siden.

Den saudiskledede koalition siger i en meddelelse søndag aften, at den vil respektere våbenhvilen, der træder i kraft klokken 23 dansk tid.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.