Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye kampe i Ukraine skærper EUs tone over for Rusland

Efter den seneste uges voldsomme kampe i det østlige Ukraine tyder det på, at EU vil forlænge sanktionerne over for Rusland til sommer, fordi Minsk-aftalen, som sanktionerne er bundet op på, ikke kan være implementeret til den tid. Ungarn kæmper imod, men vil dog ikke blokere for sanktionerne, som det ser ud nu. Ukraines store ønske om visumfrihed til EU er også i fremdrift, men det endelige grønne lys bliver sandsynligvis først til maj.

En ukrainsk redningsarbejder undersøger en af de bombede lejligheden i byen Avdejevka, der har været centrum for de genopblussede kampe i det østlige Ukraine den seneste uge. EPA/MARKIIAN LYSEIKO
En ukrainsk redningsarbejder undersøger en af de bombede lejligheden i byen Avdejevka, der har været centrum for de genopblussede kampe i det østlige Ukraine den seneste uge. EPA/MARKIIAN LYSEIKO

Tusindvis af ukrainere måtte pakke sig ind i tæpper over weekenden, hvor den bidende vinterkulde ramte 15 minusgrader, mens de fornyede kampe omkring byen Avdejevka - tæt på Donetsk-lufthavn - fortsatte med at afskære størstedelen af byen for vand, el og varme.

Både blandt de prorussiske separatister og på den ukrainske side er der meldt om flere end 20 dræbte, herunder civile, siden kampene blussede op den 29. januar, og mandagens observatørrapport fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) tegner trods bedring visse steder fortsat et billede hundredvis af daglige brud på våbenhvilen.

Det var på den baggrund, at EUs udenrigsministre mandag havde deres månedlige møde i Bruxelles, som i høj grad kom til at handle om situationen i Ukraine, og hvordan EU bedst kan støtte Ukraine og fastholde presset på Rusland, der ifølge en lang række EU-lande burde gøre meget mere for at få separatisterne i det østlige Ukraine til at nedlægge våbnene.

»Alle er meget bekymrede over den seneste genopblusning af volden i Ukraine. Billedet af, hvem der har sat gang i det, er mudret, men Storbritannien vil insistere på, at der ingen argumenter er for at opbløde sanktionerne. Derimod er der alle argumenter for at fastholde presset på Rusland,« sagde Storbritanniens udenrigsminister, Boris Johnson.

Danmark lægger hård linje over for Rusland

Situationen i Ukraine er blevet lidt af en dansk mærkesag i EU, hvor Danmark sammen med Storbritannien, de øvrige nordiske lande, Baltikum og Polen er de lande, som presser mest på for at fastholde sanktionerne over for Rusland og samtidig sikre Ukraine visumfrihed til EU som en gulerod for den vilje, som Ukraine har vist for at bevæge sig i en europæisk retning.

»Det er vigtigt i en situation, hvor der er usikkerhed i Ukraine, og man er under stigende pres fra russisk side, at vi sender et klart signal fra europæisk side om, at vi står ved deres side og holder fast i, at de internationale spilleregler skal overholdes, og at det ikke er i orden, at storebror forgriber sig på lillebror,« siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Udenrigsministeren besøgte selv det østlige Ukraine i sidste uge, og det har kun bekræftet ham i, at der er behov for, at EU holder Ukraine øverst på agendaen. Han tilføjer, at det er hans klare fornemmelse efter mandagens møde, at der er opbakning i EU-kredsen til at holde fast i sanktionerne over for Rusland, hvis fredsprocessen i Minsk-aftalen ikke er fuldt implementeret til sommer - og det er der reelt ingen mulighed for, da nærmest ingen dele af Minsk-aftalen er implementeret.

»Der blev ikke taget forbehold fra nogen,« siger udenrigsministeren og tilføjer, at det i forhold til Rusland er klogest »ikke at vise svaghed« og derfor fastholde sanktionerne, men samtidig holde døren åben for dialog.

Han kalder det desuden »betryggende«, at den nye amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, torsdag meldte meget klart ud, at USA vil fastholde sine sanktioner over for Rusland på grund af annekteringen af Krim-halvøen, »indtil Rusland giver kontrollen med halvøen tilbage til Ukraine«.

Ungarn kæmper imod sanktioner mod Rusland

Det eneste land, som for alvor talte imod sanktionerne, var Ungarn, der længe har været Ruslands bedste ven blandt EU-landene. Den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, sagde på sit pressemøde, at »sanktionsregimet har slået fejl, såvel politisk som økonomisk.«

Ifølge Péter Szijjártó har sanktionerne skadet EU-landene økonomisk, uden at ændre den russiske attitude eller sikre implementering af Minsk-aftalen.

»Det er slået fejl, for der er overhovedet ingen resultater,« sagde Péter Szijjártó, som dog tilføjede, at Ungarn vil presse på for en diskussion af sanktionerne på EU-topmødet i marts, men »ikke ødelægge sammenholdet i EU« ved at blokere for sanktionerne, hvis de andre lande fortsat ønsker dem.

Den litauiske udenrigsminister, Linas Linkevičius, hører til blandt de skarpeste kritikere af Rusland, og han frygter, at spørgsmålet om sanktioner kan teste sammenholdet i EU, inden der skal tages endelig stilling til en forlængelse af sanktionerne til sommer.

»Det bliver en stresstest for det europæiske sammenhold og for det euro-atlantiske sammenhold,« sagde han i forbindelse med mødet.

Udover fastholdte sanktioner over for Rusland er Ukraines største ønske, at EU endelig giver ukrainere visumfri adgang til Schengen-området på kortere rejser à op til 90 dages varighed. Ukraine har siden december 2015 haft opfyldt alle krav for visumfriheden, men især Frankrig har trukket den endelige beslutning i langdrag. På mødet var der opbakning til, at Ukraine nu får visumfrihed, men med den lovgivningsmæssige proces, der venter, bliver det sandsynligvis først efter det franske præsidentvalg i maj.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.