Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye hovedbrud venter efter Merkels charmeoffensiv i Tyrkiet

Tysklands kansler Merkel og EU-præsident Tusk var i weekenden i Tyrkiet for at gøre status på den store flygtningeaftale. De er begge villige til at betale igen med visumfrihed til Tyrkiet, men flere EU-lande kan blive svære at overbevise. Migrantstrømmen over Middelhavet giver nye, store hovedbrud.

Den tyske kansler, Angela Merkel, blev modtaget som en superstjerne, da hun i weekenden besøgte flygtningelejren Nizip i Tyrkiet sammen med den tyrkiske premier­minister, Ahmet Davutoglu. For mange flygtninge er Merkel og Tyskland indbegrebet af det håb om en bedre fremtid, som de klamrer sig til. Foto: Steffen Kugler
Den tyske kansler, Angela Merkel, blev modtaget som en superstjerne, da hun i weekenden besøgte flygtningelejren Nizip i Tyrkiet sammen med den tyrkiske premier­minister, Ahmet Davutoglu. For mange flygtninge er Merkel og Tyskland indbegrebet af det håb om en bedre fremtid, som de klamrer sig til. Foto: Steffen Kugler

BRUXELLES: Er der tre, som står sammen, så er det Angela Merkel, Donald Tusk og Ahmet Davutoğlu. Sådan skulle det i hvert fald se ud, da den tyske kansler og EU-præsidenten sammen med den tyrkiske premierminister lørdag besøgte en flygtningelejr i Tyrkiet tæt på grænsen til Syrien.

Her er EUs nye milliardfond med til at betale for uddannelse af syriske flygtningebørn, og de tyrkiske myndigheder havde sørget for et stor banner, der bød velkommen til »det land, som huser flest flygtninge i verden.« Og flygtningebørnene flokkedes for at få hilst på og taget et billede med Angela Merkel, der var besøgets ubestridte stjerne. For mange syriske flygtninge er Merkel og Tyskland fortsat indbegrebet af håb.

Angela Merkel og Donald Tusk var begge gavmilde med roserne til Tyrkiet på grund af den store indsats for de op mod tre millioner flygtninge i landet. Tusk kaldte Tyrkiet »det bedste eksempel i hele verden« på, hvordan flygtninge bør behandles, mens Merkel fremhævede, at Tyrkiet ikke bare huser de mange flygtninge, men også har taget et »modigt og vigtigt« skridt ved at åbne sit arbejdsmarked for syriske flygtninge.

Sammen med Ahmet Davutoğlu understregede de alle tre, at den store flygtninge­aftale mellem EU og Tyrkiet virker. I hvert fald i den forstand, at antallet af flygtninge, der ulovligt krydser over Det Ægæiske Hav fra Tyrkiet til en række græske øer, er faldet markant til omkring 100 om dagen fra flere end 1.000 dagligt, før aftalen blev indgået. Ifølge De tre ledere skyldes det, at aftalen har ramt menneskesmuglernes forretnings­model hårdt.

En sandhed med modifikationer

Der ankommer dog stadig væsentlig flere, end der sendes tilbage til Tyrkiet, og i det lys virker aftalen ikke efter hensigten. Foreløbig er der kun blevet sendt 325 migranter, som ikke har ønsket at søge asyl, retur.

Tilbagesendelsen af asylansøgere, der er hele kernen i aftalen, lader nemlig fortsat vente på sig. Det skyldes, at processen tager flere uger for hver asylansøger. Selv om planen er at sende samtlige retur til asyl­behandling i Tyrkiet, har alle nemlig ret til en samtale og appelmulighed på de græske øer, og der mangler ganske enkelt personale til at udføre det.

Det skyldes både, at det græske asylsystem slet ikke er gearet til at håndtere det, og at EU-landene endnu ikke har sendt den nødvendige hjælp til Grækenland. Eksempelvis er der kun ankommet 67 af de 400 tolke, der er brug for.

Det er håbet i EU-landene, at de første syriske asylansøgere snart kan sendes tilbage til Tyrkiet, men tyrkerne har stadig ikke givet de garantier, som vil gøre det muligt at sende irakiske og afghanske asylansøgere tilbage. Det forhandles der stadig om, og udfaldet vil blive ganske afgørende for, om de store grupper af irakiske og afghanske asylansøgere også kan sendes tilbage til Tyrkiet.

Tyrkisk visumfrihed presser sig på

Premierminister Davutoğlu lagde dog ikke skjul på, at Tyrkiet foreløbigt har levet op til sin del af aftalen, og at det nu er EUs tur til at levere. Først og fremmest ved at sikre visumfrihed ved udgangen af juni, der vil give tyrkiske statsborgere med et gyldigt pas mulighed for at tage på kortere rejser til EU uden at søge visum.

Både Merkel og Tusk gjorde det klart, at hvis Tyrkiet kan leve op til de 72 krav, der stilles, så vil Tyrkiet få den lovede visumfrihed, der i årtier har været et stort ønske i Tyrkiet.

»Det er en del af aftalen, og det er min intention at holde mig til aftalen med den betingelse, at Tyrkiet lever op til kravene,« sagde Angela Merkel.

»Som jeg ser det har Tyrkiet leveret gode fremskridt forud for beslutninger, som skal tages denne sommer,« lød det fra Tusk.

Davutoğlu sagde, at han var sikker på, at EU ville leve op til løftet om visumfrihed og tilføjede med en slet skjult trussel til lande som Frankrig og Østrig, der er kritiske over for tyrkisk visumfrihed, at tilbagetagelsesaftalen hang nøje sammen med visumfrihed.

På det efterfølgende pressemøde blev fokus også rettet mod problemerne med pressefriheden i Tyrkiet og sagen med den tyske komiker Jan Böhmermann, der risikerer at blive dømt ved en tysk domstol for at have fornærmet Tyrkiets præsident, Erdoğan. Merkel forsikrede, at pressens forhold i Tyrkiet altid bliver diskuteret, når parterne mødes, og hun understregede, at hverken EU eller Tyskland er holdt op med at kritisere pressens forhold i Tyrkiet på grund af flygtningeaftalens vigtighed.

Mens Böhmermann-sagen især har ført til kritik af Merkel i andre europæiske lande, men også i en vis grad i Tyskland – hun kunne have bremset sagen, før den nåede domstolen – så er hendes største hovedpine fortsat håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen, der har svækket hendes popularitet i Tyskland voldsomt.

I går landede USAs præsident, Obama, i den tyske by Hannover, der i dag danner ramme om et minitopmøde mellem Merkel, Obama og Frankrigs præsident, Hollande, Storbritanniens premierminister, Cameron, og Italiens premierminister, Renzi.

De skal ikke mindst diskutere den kaotiske situation i Libyen, hvor militser forbundet til Islamisk Stat kontrollerer en betydelig del af det store lands kyststrækning. For Obama handler det først og fremmest om kampen mod Islamisk Stat, mens det for de europæiske ledere er lige så vigtigt at få bremset den tiltagende strøm af migranter, der stævner ud fra Libyens kyst.

Italien ser gerne en ny »Tyrkiet-aftale« med Libyen, men den nye samlingsregering i Libyen har langt fra kontrol med landet, og derfor er det ikke umiddelbart muligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.