Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye fossiler tyder på, at det første menneske var europæer – og ikke afrikaner

Et nyt fund får et bulgarsk ledet forskerhold til at mene, at vores forfædre kommer fra Europa og ikke Afrika. Men det er ikke alle forskere, som ukritisk klapper i hænderne over sensationsnyheden.

ARKIVFOTO. Måske stammer de første mennesker slet ikke fra Afrika – men i virkeligheden fra Europa.
ARKIVFOTO. Måske stammer de første mennesker slet ikke fra Afrika – men i virkeligheden fra Europa.

Den kontroversielle udmelding, kommer fra et forskerhold, der har undersøgt græske og bulgarske fossiler – og deres resultater vender tilsyneladende op og ned på alt, hvad forskningen hidtil har antaget. For konklusionen er, at en af de mest mysteriøse europæiske aber faktisk i virkeligheden var en menneskelig forfader. Det skriver New Scientist.

Og da fossilerne er ældre end de fossiler, man har af de første menneskelige forfædre i Afrika – mener forskerne, at de første mennesker altså blev født i Grækenland og Bulgarien.

Nikolai Spassov og hans forskerhold fra det Nationale Museum for Naturhistorie i Bulgarien satte sig for at undersøge en kæbeknogle og en tand fra Grækenland og Bulgarien.

Fossilerne, som forskerne mener er fra vores første menneskelige forfader, vurderes at være mere end syv millioner år gammel fra en abe kaldet Graecopithecus.

Graecopithecus’en har levet i Europa længe efter, at de andre aber var forsvundet fra kontinentet, og gennem blandt andet en CT-scanning kunne forskerne konkludere, at fossilerne er sådan konstrueret, at de må komme fra en hominin, altså en såkaldt menneskeabe, og ikke en almindelig abe, der er længere væk fra slægtskabet til mennesket end homininen.

Med så lidt fossilmateriale er Graecopithecus’en den abe, vi ved mindst om, og da kæbeknoglen oven i købet er mere slidt end godt er, har det være enormt svært for Nikolai Spassov og hans forskerhold at konkludere noget som helst. Men gennem en såkaldt mikro-CT-scanning kunne holdet alligevel se, at knoglestrukturen var bygget på en sådan måde, som ikke man ikke ser hos almindelige aber.

»Denne knoglekonstruktion er indtil nu kun kendt for at forekomme hos førmennesker og mennesker,« fortæller Spassov til New Scientist.

Flere andre forskere er kommet på banen og har kritisk udfordret den nye forskning, og selv om de fleste anerkender resultaterne som absolut interessante, er der flere der mener, at den begrænsede fossilmængde, gør det svært at konkludere noget fast.

Men hvis vi lige vender det blinde øje til kritikerne et øjeblik, er det nu sjovere at tro på den nye revolutionerende forskning og fra nu af kunne sige, at de første mennesker næsten kom fra Danmark. I hvert fald en del tættere på vores lille andedam end Afrika.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.