Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Analyse

Nye flygtningetal er nedslående læsning

Efter flygtningeaftalen med Tyrkiet og genindførelse af grænsekontrol i EU, er antallet af asylansøgere, der når frem til den danske grænse – og de fleste andre EU-lande for den sags skyld – faldet drastisk. Men det betyder ikke, at folk ude i verden er holdt op med at flygte. Tværtimod: Antallet slår ny rekord.

Den gode nyhed først: 33 procent færre asylansøgere. Så stort var faldet i EU-landene, hvis man sammenligner de første tre måneder af i år med de sidste tre måneder af 2015. Det er EUs statistiske kontor, Eurostat, der står bag den ny opgørelse, og den faldende tendens er fortsat i april og maj.

Så den dårlige nyhed: Antallet af flygtninge på verdensplan slår ny rekorder: 65 millioner mennesker – svarende til hele Storbritanniens befolkning – er på flugt fra krig og konflikt, fastslår FNs Flygtningehøjkommissariat i en ny årsrapport, Global Trends. Det er en stigning på næsten seks millioner sammenlignet med 2014.

Forklaringen på det faldende antal asylansøgere i EU er dels flygtningeaftalen med Tyrkiet, dels EU-landenes beslutning om at genindføre grænsekontrol og i flere tilfælde at rejse høje pigtrådshegn.

Forklaringen på det stigende antal flygtninge – altså uden for EU – er især, at de flygtninge-producerende krige og konflikter trækker ud, og at hverken de stridende parter selv eller omverdenen udenfor er i stand til at få dem bragt til ophør.

Det gælder blandt andre de væbnede konflikter i Syrien, Afghanistan, og Somalia, der tegner sig for over halvdelen af verdens flygtninge under mandat af FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Irak er også et syndigt rod. Det samme gælder eksempelvis krigene i Yemen, Den Demokratiske Republik Congo og Sydsudan, som vi ikke hører meget om herhjemme. Sydsudanesernes borgerkrig kommer vi tilmed formentlig til at høre endnu mindre om herhjemme, nu hvor den danske regering vil droppe Sydsudan som et prioritetsland i Danmarks udviklingssamarbejde.

De langtrukne konflikter gør det samtidig vanskeligt at repatriere de flygtninge, der af forskellige grunde og måske med økonomisk støtte ønsker at vende tilbage til sit hjemland. I hele 2015 var antallet af tilbagevendte flygtninge kun 201.400 – det laveste antal i de seneste 20 år og kun overgået et endnu lavere antal i 2010 og 2014.

”De langtrukne og genopståede konflikter rundt omkring i verden i de seneste fem år har bidraget til de seneste lave antal frivillige repatrieringer,« konkluderer UNHCR i rapporten.

Tallene er ikke rar læsning for at de europæiske regeringer – herunder den danske – der efter flygtningestormen sidste år har fået travlt med at finde ud af, hvordan de langt mere effektivt og hurtigere kan få sendt de asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning, tilbage.

Til gengæld kan EU-regeringerne glæde sig over det førnævnte, markante fald i antallet af nye flygtninge, der banker på Europas dør, og håbe på, at antallet stabiliserer sig der. Det afhænger af flere ting og ikke mindst af, om EU vil give Tyrkiet de indrømmelser, der skal til, for at tyrkerne bliver ved med at bremse bådflygtningene i Ægæerhavet, og her er det især visumfrihed til de 80 millioner tyrkere, der er kontroversiel.

Et andet udestående er den kaotiske situation i Libyen. Det gode vejr har igen – lige som sidste sommer – sendt et stigende antal afrikanske bådflygtninge mod Europas kyster, og hvis det enten ikke lykkes at stabilisere Libyen og/eller indgå en aftale med de libyske myndigheder om at holde bådflygtningene tilbage, så vil presset på EU-lande vokse igen. Eller rettere presset på Italien vil vokse, fordi det er målet for bådflygtningene fra Libyen, og fordi Italiens EU-partnere har lukket deres grænser, som flygtninge ikke kan komme videre.

Dermed bliver Italien  – sammen med Grækenland, hvorfra flygtningene heller ikke kan rejse videre op i Europa – til EUs svar på Jordan, Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Sydafrika, Iran og Etiopien, der ifølge den ny rapport er de syv lande, der huser allerflest af verdens nu 65 millioner flygtninge.

Med FNs generalsekretær Ban Ki-moons ord: ”Først og fremmest er dette ikke kun et tal-krise; det er også en solidaritets-krise.”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.