Nye dokumenter kan omskrive historien om Holocaust

FN arkiv med dokumenter der afslører tidlige beviser for Holocaust bliver nu gjort tilgængelige for offentligheden. Det kan være med til at omskrive historien, lyder det.

Arkivfoto fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.
Arkivfoto fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau.

Det bliver nu muligt at få adgang til Holocaust-dokumenter, som offentligheden hidtil ikke har kunnet få indsigt i. Det skriver Guardian.

I løbet af denne uge vil FNs Krigsforbrydelseskommission åbne arkivet, der har været lukket indtil nu. Det kommer til at ske med et katalog, der kan søges i online. Det sker på Wiener Library i London.

Dokumenterne afslører tidlige beviser for koncentrationslejre. Papirerne, der blev smuglet ud af Østeuropa, er blandt de titusindvis af filer, der bliver gjort offentlige. De viser blandt andet, at nogle af de første krav om retsforfølgelse blev fremført af lande, der var blevet invaderet, så som Polen, snarere end af Storbritannien og USA.

Arkivet er tidligere blevet brugt ved retsforfølgelse af nazister. Det blev imidlertid lukket i slutningen af 40erne, da Vesttyskland blev en central allieret ved starten på Den Kolde Krig. Det skete samtidig med, at mange dømte nazister blev løsladt inden de havde udstået hele deres straf.

Dokumenterne afdækker, at voldtægt og tvungen prostitution blev retsforfulgt som krigsforbrydelser i domstole i Grækenland, Fillipinerne og Polen i slutningen af 40erne. Det på trods af nylige antydninger af, at disse retsforfølgelser var en ny ting, der opstod efter konflikten i Bosnien i 90erne.

Arkiverne viser samtidig, at den polske regering fra et eksil leverede ekstraordinært detaljerede beskrivelser til FNs krigsforbrydelseskommission, heriblandt Auschwitz, hvor millioner af jøder blev gasset. Beskrivelserne blev smuglet ud af Østeuropa. Et papir fra 1944 nævner at ofre blev tvunget til at tage tøjet af, og at »terracotta-gulvet i kamrene blev meget glat, når det var vådt«.

Wiener Library, der offentliggør dokumenterne, støtter studier i Holocaust og folkemord.

»Vi forudser stor interesse. Nogle af PDF-filerne indeholder mere end 2.000 sider. Det er første gang, at de bliver gjort tilgængelige i Storbritannien. Det kan meget vel være, at folk kan omskrive afgørende kapitler i historien ved at bruge de nye beviser,« siger Howard Falksohn, bibliotekets arkivar.

Adgangen til beviserne er timet så det falder sammen med med udgivelsen af en publikation af forskeren Dan Plesch med titlen: »Human Rights after Hitler: The Lost History of Prosecuting Axis War Crimes«. Dan Plesch har fået særlig tilladelse til at læse dokumenterne.

»Det her er en enorm ressource til bekæmpelsen af Holocaust-fornægtelse. De tyske myndigheder blev aldrig givet adgang til arkiverne af de allierede efter krigen. Det her har aldrig før set dagens lys,« siger Dan Plesch.

Nogle af de tidligste beviser blev samlet for at anklage Adolf Hitler direkte for hans rolle i at koordinere og kontrollere massakrene, der blev foretaget af nazistiske enheder i Tjekkoslovakiet (i dag Tjekkiet og Slovakiet, red.). Der er mere end 300 sider, der detaljerigt beskriver hans ordrer og ansvar.

I slutningen af 40erne skruede de amerikanske og britiske regeringer ned for retsforfølgelser af nazister. Den daværende amerikanske præsident Harry Truman gjorde anti-kommunisme til sin prioritet over det at stille nazisterne til ansvar. Det siger Dan Plesch.

»Selv aktion mod gerningsmændene i massakren mod britiske RAF-soldater, der forsøgte at flygte fra fængselslejren Stalag Luft III, blev indskrænket,« siger forskeren.

Se med her, hvor arkivet bliver gjort offentligt tilgængeligt senere på ugen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.