Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny venstreekstremistisk bevægelse breder sig i det amerikanske

Demonstranter på Berkeley University protesterer mod Ann Coulter 27. april 2017. REUTERS/Stephen Lam
Demonstranter på Berkeley University protesterer mod Ann Coulter 27. april 2017. REUTERS/Stephen Lam

Bedst som man tror, at ekstremistiske dæmoner er stedt til hvile, optræder de i nye skikkelser. Selv om man vidste, at de kommunistiske regimer var morderiske, så lod den radikale venstrefløj i 1970erne og 1980erne hånt om al historisk viden og hyldede snart det ene snart det andet undertrykkende regime.

Historien om den fanatiske venstrefløj er fortalt i håbet om, at næste generation så var vaccineret mod fanatisme. Og så viser det sig, at nye »idealistiske« ungdomsbevægelser opstår og ignorerer alle erfaringer, som det nu sker i USA.

I flere år har venstrefløjsaktivister på amerikanske universiteter forhindret gæstetalere, hvis man mente, at de spredte hadtale eller sagde noget, der kunne opfattes som en »mikroaggression«. Det seneste eksempel på denne nye form for ekstremisme ramte den kendte samfundsforsker Charles Murray, der ikke alene blev forhindret i at tale 2. marts på Middlebury College i Vermont, men også blev udsat for fysisk overgreb.

Den følgende gæstetaler, der i slutningen af april blev forhindret i at holde foredrag, var kommentatoren Ann Coulter, som skulle tale på Berkeley University i Californien, der i 1960erne blev kendt som stedet, hvor venstreaktivister kæmpede for ytringsfriheden. En svag universitetsledelse lod sig dirigere af aktivister, og enden på det blev, at Ann Coulter ikke holdt sin tale. Coulter tilhører den radikale højrefløj, men hun har, så vidt jeg ved, aldrig anvendt vold eller trusler for at forhindre andre i at komme til orde. Den nye fanatisme, der forhindrer anderledes tænkende i at komme til orde, er udelukkende et venstrefløjsfænomen.

Hvis man tror, at der er tale om et perifert problem, bør man lytte til denne klummeskrivers favoritkommentator, Charles Krauthammer, der sagde det tydeligt:

»Faren her er, at vi har nået en situation, hvor bøller truer med vold. I realiteten kan fascistiske gangstere lukke ytringsfriheden. Hvis ikke vi har en regering, der kan garantere taleres sikkerhed, så har vi mistet en af de fundamentale elementer, der forener vort samfund. Sådan begyndte det i Europa i 20erne og 30erne, hvor fascister intimiderede deres modstandere og derved blev dominerende. Jeg tror ikke, at disse personer vil tage magten. Det er ikke Mussolini. Men ikke desto mindre er det meget bekymrende.«

Udviklingen på universiteter er sandelig bekymrende, fordi sympatiserende lærere og svage universitetsledere gør bevægelsen til en alvorlig fare. En af de ledende folk på New York University, prorektor Ulrich Baer, skrev et indlæg i New York Times, hvor han gav udtryk for, at det er i orden at forhindre talere, der krænker minoritetsgrupper.

Venstrefløjens fanatikere i Danmark kunne i 20 år få indflydelse, fordi deres tanker var en del af tids­ånden, og store grupper sympatiserede med dem. På samme måde er der nu i USA en fare for, at venstrefløjen på universiteterne næres af det had, som er opstået i kølvandet på valget af Donald Trump til præsident. I visse medier er Trump og medarbejdere blevet udskreget som personer, der ikke er berettiget til magten, og Donald Trump og hans rådgivere – eksempelvis Steve Bannon og Sebastian Gorka – er blevet beskrevet som racister, antisemitter og fascister.

Beskyldningerne er fremført i førende amerikanske medier og derefter uden kritisk kildeundersøgelse viderebragt til europæiske medier. Anklagerne har, selv om flere af rådgiverne i europæiske øjne har yderligtgående synspunkter, intet på sig, men medierne har pøset benzin på det brændende bål på universiteterne.

Peggy Noonan, der er navnkundig kommentator på Wall Street Journal, skriver:

»Den bedst bevogtede af den progressive venstrefløjs bastioner, Amerikas store universiteter, er blevet revet med af – ja, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal kalde det. »Politisk korrekthed« er for gammelt et udtryk og yder ikke begivenhederne retfærdighed. Det er hysterisk – en skrigende uvidende bølge af voldelig intolerance over for ytringsfrihed (...) Når jeg ser optagelser af protesterne og urolighederne på Berkeley, Middlebury, Claremont McKenna og Yale, så har jeg følelsen af, at noget alvorligt er sket i politik. Det har den specielle blanding af ondskab og personlig skrøbelighed, som man så i Salems hekseprocesser i 1600-tallet. Det har fået mig til at læse Arthur Millers »Heksejagt« om processerne igen. Som i Salem, så havde anklagerne ikke bevis for noget, fordi de ikke vidste og ikke forstod noget som helst. Plakatstolper med bandeord, de bandende aborttilhængere, de skrigende studenter – de er nu det progressive venstres ansigt.«

Bent Blüdnikow er historiker og journalist på Berlingskes kulturredaktion

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.