Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny tysk lov: Angrib en asylansøger, og offeret får automatisk opholdstilladelse

Den tyske delstat Brandenburg har indført en usædvanlig lov, der skal dæmme op for højreekstremistisk vold. Loven giver opholdstilladelse til asylansøgere, der er ofre for fremmedfjendske angreb. »Et smukt signal,« mener den dansk-tyske journalist Siegfried Matlok.

Den tyske delstat Brandenburg har indført en lov, der siger, at asylansøgere, som udsætte for højreekstremistiske hadforbrydelser, får opholdstilladelse.
Den tyske delstat Brandenburg har indført en lov, der siger, at asylansøgere, som udsætte for højreekstremistiske hadforbrydelser, får opholdstilladelse.

Den tyske delstat Brandenburg griber nu til handling imod højreekstremisme. En ny lov giver automatisk opholdstilladelse til asylansøgere, der udsættes for fremmedfjendske angreb. Det skriver flere tyske medier.

Loven skal sende et signal til voldsmændene om, at det ikke »betaler sig« at overfalde flygtninge og migranter. Og det er signalpolitik af bedste skuffe, mener den dansk-tyske journalist og tidligere chefredaktør på avisen Der Nordschleswiger, Siegfried Matlok.

»Det er et smukt signal, som Brandenburg sender. Det er heldigvis kun om et fåtal, der bliver udsat for den her slags hadforbrydelser, men hvis en asylansøger bringes i fare, så synes jeg, at det er en pæn gestus fra værtslandets side at sige: »Sådan opfører vi også ikke,« siger han.

Til trods for at det stadig kun er et fåtal af Tysklands asylansøgere, der udsættes for højreekstremistiske angreb, så er det et stigende problem.

Ifølge Der Tagesspiegel er antallet af højreekstremistiske voldsforbrydelser steget med mere end 23 procent fra 2014 til 2015, og selvom tallene for 2016 endnu ikke er endeligt opgjorte, vurderer politiet, at det er steget med yderligere 20 procent i 2016.

»Loven er et glimrende forsøg på at modvirke den højreekstremistiske gift, som desværre spredes især i det tidligere Østtyskland. Allerede inden den store flygtningebølge kom, har man haft store problemer med fremmedhad i det tidligere DDR. Det lurer under overfladen, og det eskalerede igen i 2015,« siger Siegfried Matlok.

Han beretter om et delt land, hvad angår flygtningeområdet.

»Splittelsen i Tyskland er total. Det peger alle meningsmålinger på. Halvdelen synes, at Merkel er gået for vidt, mens den anden halvdel synes, at hun har handlet rigtigt. I begge lejre er der ekstreme holdninger,« siger Siegfried Matlok.

Og splittelsen ses også i modtagelsen af den nye lov. Kritikere frygter, at loven vil blive misbrugt, og at asylansøgere vil fingere overfald for at få opholdstilladelse, mens initativet høster ros i andre, politiske lejre.

Den tyske delstatsminister i Berlin, Andreas Geisel, forklarer til Der Tagesspiegel, at Berlin allerede på nuværende tidspunkt har muligheden for at tilbyde ofre for alvorlige forbrydelser opholdstilladelse og siger:

»Men jeg anser bekendtgørelsen om også at indføre det i Brandenburg for et klart politisk signal til dem, der mener, at hvis man vil af med flygtninge, så må man gå til angreb på dem. Jeg siger nej! Hvis man bliver offer for vold, skal man beskyttes dobbelt og ikke deporteres.«

Tyskland modtog knap 900.000 flygtninge og migranter i 2015. I første halvdel af 2016 registrerede 222.264 sig som flygtninge.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.