Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny skudsag ripper op i amerikanske sår

En politibetjent fra South Carolina er blevet anholdt for drab, efter han skød og dræbte en ubevæbnet sort mand. De mange sager ripper op i gamle race-sår, siger USA-ekspert.

Drabet på den 50-årige Walter Scott og den efterfølgende sigtelse af den 33-årige politimand Michael Slager raser racedebatten på ny i USA, hvor der alene de seneste ni måneder har været i alt ti sager med ubevæbnede, sorte mænd, der er blevet dræbt af politiet.
Drabet på den 50-årige Walter Scott og den efterfølgende sigtelse af den 33-årige politimand Michael Slager raser racedebatten på ny i USA, hvor der alene de seneste ni måneder har været i alt ti sager med ubevæbnede, sorte mænd, der er blevet dræbt af politiet.

USA: Det ligner noget, man har set før: En hvid politibetjent skyder en ubevæbnet, sort mand, og efterfølgende opstår der hidsig debat om, hvorvidt det virkelig var nødvendigt at tage så drastiske midler i brug.

Med drabet på den 50-årige Walter Scott og den efterfølgende sigtelse af den 33-årige politimand Michael Slager raser racedebatten på ny i USA, hvor der alene de seneste ni måneder har været i alt ti sager med ubevæbnede, sorte mænd, der er blevet dræbt af politiet.

Ifølge Jørn Brøndal, lektor ved amerikanske studier på Syddansk Universitet, tegner der sig efterhånden et markant mønster i myndighedernes ageren over for sorte borgere.

»Der har i hvert fald været en række sager, der ser temmelig uheldige ud. Problemet har gennemgående været, at det har været sorte, ubevæbnede mænd, der bliver skudt af hvide betjente. Man har indtryk af, at alarmklokkerne begynder at bimle hos betjentene hver gang, de ser en sort mand,« siger Jørn Brøndal.

I størstedelen af de sager, der har plaget USA det seneste år, har domstole efterfølgende frikendt de betjente, der affyrede skuddene. Det har af flere omgange ført til raceoptøjer, ikke mindst i Ferguson, Missouri, hvor drabet på den 18-årige Michael Brown i august 2014 og den efterfølgende frifindelse af betjenten Darren Wilson ledte til store demonstrationer landet over.

Jørn Brøndal er ikke i tvivl om, at utilfredsheden trækker tråde helt tilbage til 1950erne og årene med raceadskillelse.

»Roden til alt det her er den mistillid, der er mellem store dele af den sorte befolkning og det retssystem, man historisk set har haft svært ved at stole på. Det ripper op i de gamle sår,« siger Jørn Brøndal, der dog ikke mener, at man kan bebrejde Obama-regeringen for myndighedernes tendens til at frikende sig selv.

»Obamas justitsminister, Eric Holder, har ført en meget aggressiv linje over for politiafdelingerne og har iværksat flere omfattende undersøgelser af de lokale kredses arbejde, når de her sager er opstået,« siger lektoren.

Han peger på flere andre omstændigheder, der har det med at forsvinde i ligningen, når man diskuterer de amerikanske betjentes indgreb.

»Til forskel fra Vesteuropa så har USA jo en meget liberal våbenlov, og derfor ser vi også, at betjentene er lidt mere skydegale, end vi er vant til i Europa,« anfører han.

Ved weekendens drab blev store dele af episoden fanget på videokamera, ligesom det har været tilfældet i flere af de omdiskuterede drab det seneste år. Og det er et andet aspekt, der er med til at forstærke billedet.

»Generelt har medierne været meget opmærksomme på den her problemstilling siden drabet i Ferguson, og alle sager bliver dækket meget intenst, samtidig med at de her videoer bidrager til dramatikken. Men jeg tror sådan set ikke, at det er noget nyt, at sorte bliver forfulgt af politiet. Problemet har eksisteret længere end mediernes opmærksomhed,« siger Jørn Brøndal.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.