Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny præsident i Sydkorea fordømmer missiltest på krisemøde

Sydkoreas præsident er fortsat åben for dialog med Nordkorea, men kun hvis styret indstiller missilaffyringer.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har tilsyneladende igen beordret en prøveaffyring af et missil. Scanpix/Str
Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har tilsyneladende igen beordret en prøveaffyring af et missil. Scanpix/Str

Seoul. Sydkoreas nye præsident, Moon Jae-in, hasteindkaldte søndag for første gang i sin korte regeringstid landets nationale sikkerhedsråd.

Det skete som reaktion på, at Nordkorea tidligt søndag morgen havde foretaget endnu en prøveaffyring af et ballistisk missil.

På mødet kaldte præsidenten affyringen for en "hensynsløs provokation". Det oplyser hans talsmand ifølge AFP.

Missilet fløj cirka 700 kilometer, før det styrtede i Det Japanske Hav.

Affyringen kommer blot fire dage efter, at Moon Jae-in tiltrådte som præsident, og meddelte at han vil bruge sin nye rolle til at indgå i dialog med det nordkoreanske styre.

Det vil være et markant skifte i den politiske kurs over for naboen i nord.

Hidtil har Sydkorea med tætte bånd til USA været på konfliktkurs med det nordkoreanske styre.

Efter sin indsættelse onsdag sagde Moon Jae-in ifølge AFP, at "jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at opbygge fred på den koreanske halvø".

Men det kan ifølge udtalelser på søndagens møde blive vanskeligt. I hvert fald hvis Nordkorea fortsætter sine missilaffyringer.

- Præsidenten sagde, at mens Sydkorea er åben for muligheden for dialog med Nordkorea, så er det kun muligt, når Nordkorea viser en holdningsændring, siger Yoon Young-chan, pressetalsmand for præsidenten, ifølge Reuters.

Med affyringerne trodser Nordkorea resolutioner vedtaget af FN's Sikkerhedsråd.

Den forrige nordkoreanske testaffyring fandt sted 29. april.

Affyringen mislykkedes ifølge Sydkorea, da missilet eksploderede efter få sekunder i luften.

Efterfølgende opfordrede Japans premierminister, Shinzo Abe, Nordkorea til "at udvise selvbeherskelse".

Shinzo Abe betegner søndagens våbenøvelse som "fuldstændig uacceptabel". Han siger desuden, at den er en "alvorlig trussel" mod Japan.

- Vi protesterer på det kraftigste mod Nordkorea, siger han ifølge AFP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.