Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny planet vækker håb: »Superjorden« kan være bedste chance for at finde liv i rummet

Forskere optrapper undersøgelser af muligt liv på en planet i kredsløb om en stjerne 40 lysår væk.

Astronomer i en forskergruppe har stærk fokus på en planet, som kredser om en stjerne relativt tæt på vor solsystem. Den kan være det hidtil mest lovende mål for søgningen efter liv uden for vort efter solsystem.

Planeten, som har fået navnet LHS 1140b, kredser om en stjerne 40 lysår væk og er i den såkaldte guldlokzone, hvor der er betingelser for liv.

Det vil sige, at der hverken er for koldt eller for varmt, og at planeten hverken er for stor eller for lille.

Så hvis der er vand, vil der kunne være liv.

Astronomer kalder planeten for »Superjorden« på grund af de relativt gode chancer for, at der kan være liv.

Syv nye såkaldte exoplaneter, som er planeter uden for vort solsystem, blev opdaget for kun to måneder siden. Astronomer vurderer, at de også er lovende i forbindelse med søgningen efter liv.

Men LHS 1140b kaldes »exceptionel«.

»Dette er den mest interessante exoplanet, som jeg har set i flere årtier,« siger lederen af forskergruppen, Jason Dittmann, der er astronom ved Harvards universitet i USA.

I henhold til de første beregninger er »Superjorden« fem milliarder år gammel. Det vil sige, at den er omkring 500 millioner ældre end Jorden.

Planetens diameter er 40 procent længere end Jordens diameter.

Dens omløbsbane omkring dens stjerne er omkring en tiendedel af Jordens omløbsbane omkring solen. Et kredsløb for »Superjorden« varer kun 25 dage, mens Jordens varer et år.

»Superjorden« er 10 gange tættere på dens stjerne end Jorden er på Solen. Men da dens stjerne er en rød dværg - langt mindre og køligere end solen - modtager LHS 1140b kun halvt så meget sollys, som vi gør.

Det næste skridt er at udforske, hvorvidt planeten har en atmosfære. Dertil vil det planlagte, ubemandede James Webb rumteleskop, der skal opsendes i oktober 2018, være en vigtig hjælp.

Rumteleskopet bygges af den amerikanske rumfartsadministration NASA i et samarbejde med Canada og Den Europæiske Rumfarts Organisation, ESA.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.