Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny Per Fly-film skildrer FN's svindelramte Irak-program

Dansk whistleblower afslørede massiv svindel i FN's "Olie for mad"-program, der skulle hjælpe civile i Irak.

Det var et humanitært FN-program, der skulle hjælpe Iraks nødlidende befolkning.

Men det endte i svindel og korruption - også i FN-systemet og blandt store danske virksomheder - for mange milliarder kroner. Det hele blev afsløret af blandt andre en ung FN-diplomat med danske rødder.

Torsdag 18. januar kan man opleve danske Per Flys internationale debut som filminstruktør, når hans engelsksprogede politiske thriller "Dobbeltspil" rammer biograflærrederne.

Filmen har stjernebesætning med blandt andre Ben Kingsley, Jacqueline Bisset og Theo James.

Den fortæller, hvordan "Olie for mad"-programmet fra 1996 blev malket af såvel virksomheder som kriminelle og Saddam Hussein-regimet selv.

Og hvordan den danske FN-ansatte Michael Soussan valgte at blive whistleblower ved at afsløre korruptionen, som rakte langt op i FN-systemet.

"Olie for mad" gav Irak lov til at sælge en vis mængde olie for at købe mad og medicin til befolkningen, som var hårdt ramt af internationale sanktioner mod regimet efter Golfkrigen i 1991.

Men Michael Soussan, der siden skrev en bog om skandalen, havde ikke arbejdet længe på FN-programmet, før han opdagede, at noget var galt.

Hans afsløringer i pressen medvirkede til, at FN iværksatte en grundig uafhængig undersøgelse, som blotlagde svindlen og banede vej for reformer.

- For første gang fik vi alle detaljer af bedrageriet, stormagternes globale bedrageri. Vi har ikke et internationalt bagmandspoliti, men vi må begynde med gennemsigtighed og opmærksomhed på problemerne, siger Michael Soussan.

For Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er der ingen tvivl om, at sanktionerne mod Irak var med til at skabe en humanitær katastrofe i landet.

Ifølge FN's tal døde en halv million børn under fem år som konsekvens af, at de ikke fik mad og medicin, påpeger han.

For Michael Soussan, der i dag arbejder som journalist og manuskriptforfatter i Los Angeles, kostede det at ofre diplomatjobbet for at blive whistleblower.

- Det var hårdt, ensomt og nok traumatisk. Men jeg tror, det havde været værre, hvis jeg ikke havde sagt noget, for jeg havde det ikke godt med det, der var sket. Og jeg var ung nok til at skifte karriere, siger han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.