Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny norsk integrationsminister beundrer den danske asylpolitik

Norges nyudnævnte integrationsminister, Sylvi Listhaug, vil tage et opgør med »godhedstyran­niet« og gøre Norges asylpolitik til den mest restriktive i Europa. Inspirationen finder hun hos den danske regering.

»Der kan komme op mod 100.000 flygtninge til Norge næste år, og hvis det sker, står vi over for enorme udfordringer,« konstaterer Norges nyudnævnte integrations- og indvandringsminister, Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet. Foto: Torbjørn Tandberg
»Der kan komme op mod 100.000 flygtninge til Norge næste år, og hvis det sker, står vi over for enorme udfordringer,« konstaterer Norges nyudnævnte integrations- og indvandringsminister, Sylvi Listhaug fra Fremskrittspartiet. Foto: Torbjørn Tandberg

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at Fremskrittspartiet i Norge lignede endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå for et højre­populistisk parti, hvis det går i regering. Da der blev afholdt kommunalvalg i de norske fylker i september, skrabede vælgeropbakningen til partiet bunden med 9,5 procent.

Det andet regeringsparti, Høyre, havde et tilsvarende dårligt valg, og tilsammen havde de to regeringsbærende partiet mistet mere end hver fjerde vælger på to år.

Men Fremskrittspartiet passer ikke længere ind i den klassiske fortælling om de højreorienterede partier, som knækker sammen under presset fra regeringsansvaret.

I den seneste meningsmåling fra bureauet Norstat foretaget for NRK har partiet opbakning fra hele 19,2 procent af befolkningen. Norges nyslåede integrations- og indvandringsminister fra Fremskrittspartiet, Sylvi Listhaug, mener, at det er flygtningekrisen, som er årsagen til, at vælgerne vender tilbage til partiet.

»Det er et område, som er meget vigtigt for regeringen og Fremskrittspartiet, og hvor befolkningen ved, hvad vi står for. For tiden har vi et klart behov for at foretage stram­ninger, fordi vi har haft en rekordstor tilstrømning af asylansøgere i 2015, og det giver os store udfordringer fremover med integrationen,« siger hun.

Norge blev et nyt centrum i den europæiske flygtningestrøm i efteråret, da der pludselig kom tusindvis af asylansøgere til landet via den såkaldt »arktiske rute«.

De udnyttede en gammel naboskabs­aftale med Rusland og cyklede ind i landet over grænsen i Storskog – flere hundrede kilometer nord for polarcirklen.

Vil stille større krav

Det samlede antal asylansøgere i Norge i 2015 endte på lige godt 30.000, og i år kan nordmændene risikere, at der kommer endnu flere, mener Sylvi Listhaug.

Hun blev udnævnt til ny integrations- og indvandringsminister i Norge midt i december, og hendes første politiske handling var at lancere en række hårde stramninger af den norske asylpolitik.

»Utlendingsdirektoratet vurderer, at der kan komme op mod 100.000 flygtninge til Norge næste år, og hvis det sker, står vi over for enorme udfordringer. Derfor, mener jeg, at vi er nødt til at stramme op, og hvis vi får indført ændringerne, vil Norge helt klart blive et af de mest restriktive lande i Europa. Og det er helt nødvendigt,« siger Sylvi Listhaug.

Stramningerne består af 40 punkter, hvoraf nogle af de mere opsigtsvækkende er, at den norske regering vil fjerne asylansøgernes ret til fri retshjælp, hvis de får afslag på deres asylansøgning, og stille væsentligt højere krav til familiesammenføring og permanent opholdstilladelse.

Forslagene er blevet sendt i høring og skal behandles i Stortinget i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Sylvi Listhaug mener, at stramningerne er et nødvendigt redskab for at forbedre integrationen i Norge:

»Indvandringen udfordrer den norske velfærdsmodel. Derfor skal vi sætte fuld tryk på integrationen ved blandt andet at stille større krav til dem, der ønsker permanent ophold. Politikerne kan ikke vedtage, at folk skal integreres – vi kan skabe rammerne, men det kræver en stor individuel indsats. Jeg tror på, at man vil gøre en endnu større indsats for at blive integreret, hvis man har et mål som permanent ophold at arbejde hen imod.«

Ser op til Danmark

Den norske integrationsminister roser de danske asylstramninger, som hun lader sig inspirere af.

»Danmark har gjort rigtig meget rigtigt i mange år, og jeg ser frem til at udveksle erfaringer med min danske kollega, Inger Støjberg (V). Der har været et klima i mange år i Danmark, hvor man har kunne diskutere det her på en åben og god måde,« siger Sylvi Listhaug.

Hun mener, at Socialdemokraterne også har en del af æren for, at asylpolitikken i Danmark er nærmest beundringsværdig stram.

»De danske socialdemokrater har jo også været håndfaste i dette spørgsmål, så der har været større enighed i Danmark end i Norge på området.«

Vil du lade de asylansøgere, der har råd, betale for deres eget ophold, ligesom Venstre vil i Danmark?

»Vi kommer til at arbejde videre for at se, om der er behov for flere asylstramninger, og dér er det selvfølgelig interessant, hvad Danmark gør,« siger Sylvi Listhaug.

Krisen styrker partiet

Frithjof Jacobsen, politisk kommentator på den norske avis VG, mener, at der er grund til at være imponeret over, hvor hurtigt Fremskrittspartiet har formået at rejse sig efter nederlaget ved kommunalvalget i september.

»Jeg tror, at det skyldes flygtningekrisen, som nok først rigtig er slået igennem i Norge i efteråret med de tusindvis af flygtninge, der er kommet hertil via den arktiske rute. Fremskrittspartiet har ejerskab over det emne, og det er lykkedes dem at være oppositionsparti med hensyn til flygtningekrisen, selv om de sidder i regering,« siger han og fortsætter:

»Det er lidt specielt, at de kan gøre det så godt fra regeringspositionen, for det har alle mulige eksperter jo sagt ville være umuligt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.