Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny græsk regering vil lægge pres på EU

En ny græsk regering har fundet sammen hen over midten i, hvad der i Danmark ville svare til en koalition mellem Enhedslisten og Dansk Folkeparti, med et fælles omdrejningspunkt, der hedder EU-skepsis. Ekspert spår koalitionsregeringen gode chancer for overlevelse.

Vinderen af det græske valg, det venstreradikale Syriza, har valgt at gå sammen med det EU-kritiske parti på den modsatte fløj ANEL, der er et socialkonservativt, nationalistisk og religiøst funderet ortodokst parti. Det slår Grækenlands fremtid an som stærk EU-kritisk, fortæller Tom Terkelsen Kristensen, der er ekstern lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

»Det, at Syriza indgår en koalitionsregering med ANEL, betyder, at der bliver større pres på EU, forstået på den måde, at ANEL på flere punkter er mere kritisk overfor EU og eurozonen end Syriza,« siger han.

Ifølge Reuters erklærede lederen af ANEL, Panos Kammenos, efter et møde med Syrizas leder, Alaxis Tsipras:

»Fra dette øjeblik er der en regering i dette land. De Uafhængige Grækere giver deres støtte til premierminister Alexis Tsipras.«

Tom Terkelsen Kristensen er ikke overrasket over, at de to partier fra hver sit politiske verdenshjørne er blevet enige om at danne en koalitionsregering.

»Det lå i kortene, hvis man ser på de informationer, der har cirkuleret i Grækenland den seneste uge. De har peget på, at Syrizas første mulighed for at danne koalition ville være med ANEL, og det er så allerede faldet på plads i løbet af ganske kort tid, hvilket peger på, at der har været forhandling og aftaler forud for valget,« siger han.

Syriza sidder, som det ser ud nu på 149 mandater, og ANEL sidder med 13. Det giver regeringen et flertal på 162 ud af 300, hvilket lektoren ser som et komfortabelt flertal. Han spår den nye koalition gode overlevelseschancer trods afstanden mellem partierne på den politiske højre-venstre skala.

»De har det til fælles, at de er meget kritiske over for EU, og så har de desuden en fælles politik på det socialøkonomiske område,« siger han.

Begge partier ønsker, at den græske gæld skal barberes ned, at de europæiske strukturfonde og milliarder, der sættes i omløb fra Den Europæiske Centralbank, skal bruges til investering i arbejdspladser, og at der skal laves en udligningsordning mellem de stærke lande i EU og de svage. Derudover er begge partier tilhængere af velfærdsstatslige ordninger.

»Det svarer til Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der begge har en kritiks holdning til EU og som begge er velfærdsstatspartier. Det er desuden en tendens, man finder rundt om i hele Europa,« siger han.

Den nye regering i Grækenland vil ifølge lektoren finde støtte hos både venstre- og højrefløjspartier rundt om i Europa, hvilket vil lægge mere pres på de dominerende partier - de konservative, liberale og socialdemokratiske partier.

I Danmark opfordrer Enhedslisten da også allerede den danske regering til at støtte op om ANELs ønske om en europæisk gældskonference, der skal lette presset på de mest gældsplagede lande.

»EU og kansler Merkel må respektere, at den græske befolkning har sagt nej til mere af den samme giftige medicin (nedskæringspolitikken red.), og Danmark kan hjælpe med at presse på,« lyder det fra Enhedslistens Pernille Skipper (Ø) i en pressemeddelelse.

Noget tyder dog på, at det kan blive svært for den nye græske regering at finde et kompromis med EU. ANELs formand, Panos Kammenos, sagde så sent som sidste uge, at den græske gæld skal revideres og nedskrives, om kreditorerne kan lide det eller ej. Han tilføjede, at Europa styres af nynazister, skriver Bloomberg ifølge den græske avis Ekathimerini.

Søndagens græske valg er en solid lussing til de to gamle partier, det konservative Nyt Demokrati og socialistpartiet PASOK. Det er første gang i mere end 40 år, at hverken Nyt Demokrati eller PASOK er med i en regering.

Næste skridt for den nye koalitionsregering er at udforme et regeringsprogram og besætte ministerposter. Herefter er den klar til at mødes med EU for at se, om den kan genforhandle låneaftaler, gældsafviklingen og de forskellige muligheder for økonomisk støtte til grækerne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.