Ny flygtningekatastrofe lurer i Syrien – fem spørgsmål presser sig på

Frygten for en enorm flygtningekrise stiger i den syriske Idlib-provins. Rusland og Assad-regimet varmer op til et dødbringende angreb på oprørernes sidste store bastion, mens Tyrkiets præsident, Erdogan, forsøger at bremse en offensiv i sidste øjeblik. Berlingske forklarer, hvad der er på spil.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slaget om Idlib er slutfasen i en syv år lang krig, der allerede har dræbt mere end en halv million mennesker, sendt halvdelen af Syriens befolkning på flugt og smadret et land til ukendelighed.

Men i Idlib kan borgerkrigen blive endnu blodigere. Rusland og Assad-regimet er begyndt at kaste bomber, og tusindvis af soldater står klar til et angreb på provinsen, som er tilholdssted for mange af landets resterende oprørskrigere - og hjemsted for tre millioner mennesker. Mange forventes at dø, og endnu flere forventes at flygte, hvis et stort angreb går i gang.

Både oprørerne og civile må sætte deres lid til, at Tyrkiets præsident, Erdogan, i sidste øjeblik kan stoppe et angreb ved forhandlingsbordet.

Berlingske forsøger her at give overblikket over, hvad der er på spil i Idlib.

Hvorfor er Idlib så vigtig?

Syriens præsident Bashar al-Assad har givet sine støtter et løfte: Han vil »generobre hver eneste tomme af Syrien«.

Så mens han det seneste år - med hjælp fra Rusland og iranske militser - har nedkæmpet oprørerne i Damaskus-forstaden Ghouta og Daraa-provinsen i syd, har ét afgørende slag hele tiden ventet forude: slaget om Idlib.

Idlib er oprørsgruppernes sidste store bastion i Syrien. Hvis Assad formår at besejre de angiveligt 70.000 krigere i området, vil oprøret i Syrien groft sagt være nedkæmpet. (En stor del af det nordøstlige Syrien er kontrolleret af kurdiske YPG, hvilket Assad accepterer for nu).

Artiklen fortsætter under kortet

Mange af oprørerne i Idlib har allerede kæmpet - og tabt - mod regimet mindst én gang. Når regeringshæren har nedkæmpet oprørsgrupper i andre områder, er de overlevende rebeller ofte blevet kørt til Idlib-provinsen i lange buskonvojer. Regeringen kunne dermed udskyde den endelig kamp mod dem - indtil nu.

Hvem skal Assad kæmpe mod i Idlib?

Det er et mudret billede af oprørsgrupper, der kontrollerer Idlib. Her er både ekstremistiske jihadister og oprørsgrupper med tætte forbindelser til Tyrkiet.

To grupper dominerer området. Den ene er Hayat Tahrir al-Sham (HTS) - en gruppe, der har tidligere har været affilieret med al-Qaeda, men senere har distanceret sig. HTS er på terrorlisten hos blandt andet FN, USA og Tyrkiet.

Den anden store gruppe er Den Nationale Befrielsesfront. Det er en samling af hovedsageligt islamistiske grupperinger, der får økonomisk og militær støtte af Tyrkiet. Flere af grupperne har tidligere været en del af Den Frie Syriske Hær, som har været i opposition til Assad-regimet siden borgerkrigens begyndelse.

Artiklen fortsætter under kortet

Hvorfor kan der opstå et enormt flygtningeproblem?

Her bor tre millioner mennesker, som kan blive tvunget på flugt. I forvejen er omtrent halvdelen af indbyggerne i Idlib internt fordrevne - de er altså ankommet på flugt fra andre steder i Syrien.

En stor offensiv kan skabe 800.000 flygtninge i Idlib og starte en ny flygtningekrise i regionen, vurderer FN-kontoret for koordinering af humanitære affærer.

Spørgsmålet er dog, hvorhen Idlibs civile kan flygte. Mod vest er grænsen til Tyrkiet lukket, og det koster omtrent 20.000 kroner at blive smuglet over. Tyrkiet huser allerede 3,5 millioner syriske flygtninge, og Erdogan frygter nu, at tusindvis flere vil banke på døren.

Mod øst og syd ligger de regimekontrollerede områder. Mange af Idlibs indbyggere er i forvejen flygtet fra regimet og frygter anholdelse, fængsel og tortur, hvis de flygter ind i favnen på regimets soldater.

Mod nord ligger den nu tyrkiskkontrollerede Afrin-region. Den tyrkiske efterretningstjeneste har anbefalet, at store flygtningestrømme fra Idlib placeres i »sikre zoner« tæt på den tyrkiske grænse. Det kan være det område, der tales om.

I et læserbrev i Wall Street Journal, har Tyrkiets præsident, Erdogan, skrevet, at et stort angreb også kan få »store humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser for Europa«.

Den seneste uges bomber i særligt den sydlige og vestlige del af Idlib-provinsen har allerede sendt 30.000 mennesker på flugt dybere ind i provinsen, vurderer FN.

Er det umuligt at undgå en humanitær katastrofe?

De civiles fremtid skal formentlig aftales i et storpolitisk spil mellem Rusland, Tyrkiet og Iran.

Det kræver lidt baggrund at forstå hvorfor: Siden 2017 har Idlib været en af fire såkaldte de-eskaleringszoner i Syrien - områder, hvor kampe skulle undgås. Disse zoner blev forhandlet på plads mellem Rusland, Tyrkiet og Iran. Men både russerne og iranerne har brudt aftalen og allerede hjulpet Assad med at nedkæmpe oprørerne i de øvrige tre zoner.

I Idlib står Tyrkiet dog fast på aftalen. Tyrkerne har placeret 12 observatørbaser i udkanten af Idlib-provinsen. Og de seneste dage har Ankara sendt yderligere soldater og specialstyrker ind i området for at forhindre, at Rusland og regeringshæren kommer buldrende.

Rusland ønsker næppe at ende i direkte ildkamp med Tyrkiet. Og derfor kan en storstilet offensiv blive vanskelig at gennemføre, så længe Tyrkiet er til stede. Spørgsmålet er, hvem der blinker først - Erdogan eller Putin?

Mandag mødes de to statsledere i byen Sotji til et topmøde, hvor Idlib vil være det øverste punkt på dagsordenen. Erdogan ønsker en våbenhvile, der vil give tyrkerne tid til at overbevise krigerne i den jihadistiske gruppe HTS om at kæmpe under de mere moderate flag i håb om, at det kan tilfredsstille Assad.

Indtil videre har Putin dog fejet alle forslag om våbenhvile af bordet.

Hvordan kan Vesten blive involveret?

Hvis regimet anvender kemiske våben i offensiven mod Idlib, vil det sandsynligvis resultere i en militær respons fra en række vestlige lande. Storbritannien, USA og Frankrig har allerede erklæret, at de vil reagere. Og det vil blive voldsommere end sidste gang, lover Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton.

I april gennemførte de tre lande en serie koordinerede missilangreb mod syriske mål, efter de vestlige efterretningstjenester havde fundet beviser på, at præsident Assad havde beordret et kemisk angreb i byen Douma, hvor mindst 70 personer blev dræbt – heraf mange børn.

Denne gang overvejer Tyskland at gå med i et angreb, skriver avisen BILD. Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil bakke op om en militær straffeaktion.

»Det er vigtigt, at regimet og russerne forstår, at den besked, der blev sendt, sidst de brugte kemiske våben mod borgerne i Syrien, ikke var en enlig svale. Vi må sende et klart signal om, at det internationale samfund ikke ser stiltiende til, når et brutalt regime bruger kemiske våben mod sin egen civilbefolkning« skriver han i en e-mail til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.