Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny chef vil børsnotere Uber inden for de næste par år

Kørselstjenesten har brug for forandringer for at nå et nyt niveau, mener selskabets nye topchef.

 Dara Khosrowshahi, ny CEO for Uber, vil børsnotere kørselstjenesten inden for de næste par år, for at lede firmaet »ind i en ny fase«. Kosrowshahi er tidligere direktør for rejsebureauet Expedia, Inc.
Dara Khosrowshahi, ny CEO for Uber, vil børsnotere kørselstjenesten inden for de næste par år, for at lede firmaet »ind i en ny fase«. Kosrowshahi er tidligere direktør for rejsebureauet Expedia, Inc.

San Francisco. Ubers nye topchef, Dara Khosrowshahi, mødte onsdag sine nye medarbejdere, da han satte sig i direktørstolen i det omdiskuterede selskab.

Og allerede på sin første arbejdsdag løftede han sløret for, at virksomheden skal børsnoteres inden længe.

Avisen The Wall Street Journal skriver, at det er planen, at selskabet skal børsnoteres inden for de næste 18 til 36 måneder.

Avisen har talt med medarbejdere, der var med til det første møde, som Khosrowshahi havde med sine ansatte hos det San Francisco-baserede selskab.

Iført en t-shirt med Ubers logo forklarede den nye chef medarbejderne, at Uber nu er på vej ind i en ny fase i selskabets historie. Firmaet har brug for forandringer for at komme videre til et højere niveau, mener Khosrowshahi.

Selskabets bag kørselstjenesten Uber oplever lige nu en pæn omsætningsvækst på 17 procent om året, men er fortsat underskudsgivende.

Samtidig plages selskabet af et dårligt image. Det skyldes ikke mindst den tidligere chef Travis Kalanicks enerådige ledelsesstil.

Det var den, der fik en lang række aktionærer til at kræve stifterens afgang i juni.

Travis Kalanick har tidligere sagt, at han vil gøre alt for at støtte den nye direktørs bestræbelser på at føre selskabet ind i en ny fase.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.