Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny Arktis-strategi: Hjemmeværn i snesko

Fremtiden for den arktiske stormagt Danmark vil snarere byde på samarbejde end konfrontation med Rusland, konkluderer Forsvarsministeriet i en ny analyse. Derfor er svaret ikke som ellers rapporteret »omfattende militær oprustning«, men en lille styrkelse af en i forvejen afvejet indsats.

Danmark klar til omfattende militær oprustning i Arktis. (Foto: Mads Nissen)
Danmark klar til omfattende militær oprustning i Arktis. (Foto: Mads Nissen)

Danmark klar til omfattende militær oprustning i Arktis.

Sådan lød overskriften i flere medier i sidste uge, hvor Jyllands-Posten efter at have talt med centrale kilder kunne tage forskud på lanceringen af regeringens længe ventede arktiske analyse.

Den blev så offentliggjort mandag af forsvarsminister Peter Christensen (V) og Grønlands landsstyremedlem for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, og man skal være lidt af en forbenet koldkriger for at få øje på en »omfattende militær oprustning« i den 248 sider lange analyse.

Der er snarere tale om analyse med tiltag, der er »pænt doseret« og udtryk for »rettidig omhu«, som Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier, udtrykker det i en kommentar til Berlingske.

Doseringen er:

Overvågning – herunder satellitovervågning – for at få »et sammenhængende og opdateret situationsbillede til lands, til vands og i luften. »Overvågning »er en forudsætning for at erkende ændringer i normalbilledet,« som det hedder i analysen.

Kommando, kontrol og kommunikation – behovet kan dækkes af eksisterende civile og militære kommunikationssystemer, herunder satellitkommunikation.

Operative indsatsenheder – øget anvendelse af de eksisterende overvågningsfly og Forsvarets tre fregatter samt »et pilotprojekt vedrørende et frivilligt meldesystem i Grønland (Grønlandsvogtere, inspireret af den danske ordning med Havmiljøvogtere)« samt en forsøgsvis etablering af et grønlandsk hjemmeværn.

Civile opgaver

Prisen lyder på 120 millioner kroner om året, men det svarer til det nuværende budget, så heller ikke med hensyn til pengene er der tale om en oprustning men om at fortsætte som hidtil. Dertil handler det først og fremmest om at løse rent civile, samfundsmæssige opgaver såsom eftersøgnings- og redningstjeneste, beskyttelse af havmiljøet og fiskeriinspektion.

»Initiativerne er derfor ikke udtryk for militær oprustning i Arktis,« som Peter Christensen udtrykker det.

Ministerens beroligende bemærkning er naturligvis møntet på Rusland – en af de andre arktiske stormagter, som Danmark har overlappende territoriale krav med.

Russerne har i de seneste år skruet op for deres militære aktiviteter i Arktis, og efter Ukraine-krisen er oprustningen blevet tillagt en ny og mere alvorlig betydning. Men som Forsvarsministeriets analyse konkluderer, så er »det samlet set sandsynligt, at udviklingen i Arktis i højere grad vil være præget af samarbejde og konkurrence end af konfrontation og konflikt«.

»Udviklingen er primært baseret på økonomisk udvikling og samarbejde, men kan påvirkes af mangel på tillid, som spændingerne mellem Rusland og Vesten har affødt. Uanset de aktuelt forværrede politiske relationer mellem Rusland og Vesten vil det sandsynligvis være et politisk klima, der i højere grad er præget af samarbejde og konkurrence end af konfrontation og konflikt, som Forsvarsministeriet i de kommende år skal operere i og understøtte yderligere gennem sine aktiviteter i regionen.«

Det er Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier enig i: For Rusland handler det først og fremmest om at sikre landets økonomiske interesser i Arktis, og det gør russerne bedst ved at holde relativ lav profil i Ishavet, mener han.

I hvert fald i øjeblikket. For som Forsvarets Efterretningstjeneste advarer i analysen:

»Rusland vil fortsat følge en samarbejdslinje, men et mere udfordrende spor i Ruslands Arktis-politik er ved at tage form. Det vil ikke afløse den samarbejdsorienterede linje, som Rusland har haft i Arktis i flere år, men er et parallelt spor, som i perioder kan overskygge samarbejdet. Samtidig er Rusland inden for de seneste år gået i gang med en militær udbygning i Arktis, der har til formål at kontrollere Nordøstpassagen og beskytte Ruslands nordlige områder mod militære trusler. Den militære udbygning og adfærd er militært defensiv, men samtidig politisk offensiv.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.