Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nummer tre i Trumps udenrigsministerium går af

Efter at han havde ansvaret for magtoverdragelsen til Trumps administration, har Tom Shannon nu sagt op.

ARKIVFOTO: Rex Tillerson og Tom Shannon. Shannon rangerer som nummer tre i USA's udenrigsministerium. Han havde ansvaret for overdragelsen af magten til præsident Donald Trumps administration, og hans tilbagetræden sker nøjagtigt et år efter.
ARKIVFOTO: Rex Tillerson og Tom Shannon. Shannon rangerer som nummer tre i USA's udenrigsministerium. Han havde ansvaret for overdragelsen af magten til præsident Donald Trumps administration, og hans tilbagetræden sker nøjagtigt et år efter.

En topdiplomat i det amerikanske udenrigsministerium, Tom Shannon, har indgivet sin afskedsbegæring, skriver nyhedsbureauet AP.

Shannon rangerer som nummer tre i USA's udenrigsministerium. Han havde ansvaret for overdragelsen af magten til præsident Donald Trumps administration, og hans tilbagetræden sker nøjagtigt et år efter.

Han siger, at der er tale om en personlig beslutning, og der ikke ligger noget politisk til grund for den.

Shannon har titel af viceminister for politiske anliggender. Og han har en 35 år lang karriere bag sig i udenrigstjenesten - også som ambassadør.

En talsmand for ministeriet siger, at udenrigsminister Rex Tillerson gerne havde set, at Shannon havde fortsat sit arbejde i ministeriet.

Den 60-årige karrierediplomat bliver på sin post, indtil der er fundet en afløser. Han har tjent under seks præsidenter og 10 forskellige udenrigsministre.

»Mine bevæggrunde er personlige og drevet af hensynet til min familie, et ønsker om at gøre status over mit liv og finde en ny retning de tilbageværende år,« siger den erfarne diplomat.

Hans tilbagetræden sker på et tidspunkt, hvor der har været flere krisetegn omkring det amerikanske udenrigsministerium.

En række højtstående diplomater er blevet tvunget ud eller er selv holdt op i løbet af det år, hvor Trump har været præsident.

Tillerson sagde i november, at han var krænket over påstande om, at udenrigsministeriet blev udhulet under Trump. Udenrigsministeren bliver selv beskyldt for at være meget svær at få kontakt til.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.