Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Brislingen: Den falske ansjos med de talende prutter

Efter 30 år med restriktioner kan brislingen igen fanges året rundt i danske farvande. Men hvad er den egentlig for en fisk? Berlingske taler med en havbiolog, der afslører, at brislingen tit sælges som en falsk ansjos, og mener, at der bør forskes mere i brislingeprutter.

Efter 30 år »i fiskekassen« må danskerne nu atter fange brisling året rundt.
Efter 30 år »i fiskekassen« må danskerne nu atter fange brisling året rundt.

Kært barn har mange navne. Men fisken brisling er ikke et særlig kært barn og må derfor nøjes med tilnavnet skarpsild på grund af en savtakket finne midt på ryggen. Kær eller ej, nu kan danskerne igen købe den lille sildefisk året rundt.

I omtrent 30 år har danske fiskere nemlig været voldsomt generet af den såkaldte brislingekasse, der i modsætning til, hvad man kunne tro, slet ikke er en fiskekasse.

Derimod er det et område i Nordsøen, der strækker sig 30 kilometer fra kysten over strækningen fra Blåvand i syd til Hanstholm i nord. Her har det været forbudt at fiske efter brislinger fra juli til oktober. Men det er fortid, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) netop har ophævet forbuddet.

Man hvad er brislingen egentlig for en fisk? Berlingske har ringet til Magnus Wahlberg for at lære fisken bedre at kende. Han er havbiolog og lektor ved Syddansk Universitet – og prisbelønnet ekspert i sildeprutter. Det sidste vender vi tilbage til.

»Brislingen er en af vores mindre sildefisk, som er i familie med den almindelige sild. Men den er lidt mindre, lever i kæmpestore stimer og gyder i de danske farvande, hvor den lever en stor del af året. Derudover er den en vigtig del af havets fødekæde, hvor både marsvin, sæler og mange fugle spiser rigtig meget brisling,« fortæller Wahlberg.

Den falske ansjos?

Men hvad med menneskemad? Hvordan bruges den til fødevarer, vil Berlingske gerne vide.

»Man marinerer den på forskellige måder, blandt andet som marineret sild, og så putter man den også tit på dåse og sælger den som ansjoser.«

Her øjner Berlingskes journalist en oplagt nyhed i krydsfeltet mellem skandale og forbrugeroplysning og spørger derfor fluks, om ikke ansjosen er en helt anden fiskeart?

»Jo, det er det. Så man skal lige kigge godt på dåsen, for mange gange er det altså brisling. Ansjosen er en sydligere sildefisk fra Biscayen og Sydeuropa, som vi ikke fanger i Danmark. Men ingen vil købe brisling på dåse, og derfor sælger man dem altså tit som ansjoser.«

»Siger du dermed, at brislingen bliver brugt som en slags falsk ansjos?«

»Ja, det kan man godt sige, og det er måske lidt misvisende. Men jeg mener, det er bedre at spise lokalfanget fisk, og begge arter er en del af sildefamilien. Jeg tror ikke, at nogen overhovedet kan smage forskel. Jeg kan i hvert fald ikke,« forklarer Magnus Wahlberg.

Brislingprutteforskning påkrævet

Magnus Wahlberg blev i 2004 belønnet med den alternative Ig Nobelpris, som går til forskning, som får en til at grine og dernæst forhåbentlig tænke, for sin forskning i sildeprutter. Blandt andet har han beskrevet, hvordan sild faktisk bruger dem til at kommunikere med.

Selv om sildeprutter nok lyder sjovt, skal det ikke skygge for, at de faktisk har spillet en geopolitisk rolle. I 1980erne forvekslede svenskerne ofte lyden af sildeprutter med sovjetiske ubåde, hvilket Wahlberg også har forsket i.

Men hvad med brislinger. Prutter de egentlig lige så meget som sild?

»Det er et godt spørgsmål! Det har vi ikke forsket så meget i. Nogle gange, når jeg tager ud med en båd på havet for at optage fiskeprutter, ved jeg faktisk ikke, om de kommer fra sild eller brisling. Men de prutter nok også en hel del, tror vi,« siger han og fortsætter.

»Der er ikke forsket så meget i det, og det er en stor fejl, for de findes i store mængder, så det ville faktisk være interessant også at vide mere om deres prutter.«

Naturligvis ville et portræt af brislingen ikke være komplet uden et par tips til tilberedning, hvilket Magnus Wahlberg også kan hjælpe med.

»Jeg kan anbefale, at man selv marinerer fisken eller får den røget, for det er virkelig lækkert. Men hvis man ikke lige har erfaring med en marinering eller en nabo med et røgeri, vil jeg nok anbefale, at man steger den hjemme i køkkenet, for det er rigtig, rigtig godt.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.