Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kommer Brexit: Theresa May gør klar til at udløse artikel 50

Den britiske regeringschef bekræfter, at EU-traktatens artikel 50 om udmeldelse af EU udløses i marts.

Den britiske premierminister, Theresa May, vil udløse artikel 50 om britisk farvel til EU i slutningen af marts.

Udmeldingen fra den britiske regeringsleder kommer, dagen efter at parlamentet ved en afstemning onsdag aften gav regeringen grønt lys til at aktivere EU-traktatens artikel 50 om udmeldelse af unionen.

Det skete som ventet med et overbevisende flertal.

I Underhuset stemte 494 medlemmer for loven. 122 stemte imod.

Premierministeren har længe sagt, at hun ville indlede forhandlingerne med EU senest med udgangen af marts.

Downing Street nedtoner advarsler fra en unavngivet regeringskilde om, at Overhuset, der ikke er folkevalgt, risikerer at blive ophævet, hvis det stiller sig i vejen for brexit-processen.

Brexit-minister David Davis siger til tv-stationen Sky News:

»Jeg forventer, at Overhuset vil udfylde sin opgave og sin patriotiske pligt og rent faktisk give os ret til at indlede forhandlinger om nye relationer med EU.«

Den unavngivne kilde har tidligere sagt til journalister, at Overhuset, som mange mener bør reformeres som institution, vil være under et voldsomt folkeligt pres for at blive opløst, hvis det går imod befolkningen i denne sag.

Mays konservative parti har ikke flertal i Overhuset - House of Lords.

Oppositionspartiet Labours leder i Overhuset, Angela Smith, sagde imidlertid i oktober, at hun ikke ville lægge hindringer i vejen for udløsning af artikel 50.

Overhuset indleder en debat om brexit den 20. februar. Ministre håber på, at Overhuset vil give grønt lys til at aktivere artikel 50. Det forventes at ske 7. marts.

I juli i fjor overtog Theresa May posten som konservativ leder og premierminister, selv om hun i det splittede parti havde støttet den fløj, som ønskede at blive i EU.

Hun sammensatte efterfølgende en regering af folk med tungt fokus på fløjen, som ønsker at forlade unionen.

/ritzau/AFP

Senest opdateret kl. 15.45.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.