Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan tyskerne vælge et tredje køn

Indtil nu har tyske statsborgere været tvunget til at identificere sig som mand eller kvinde. Men efter en ny dom fra forfatningsdomstolen kan tyskerne nu sætte kryds ved et tredje køn i deres identifikationspapirer.

Med en ny kendelse slår Tysklands øverste domstol fast, at landets borgere ikke længere skal tvinges til at identificere sig som mand eller kvinde i det nationale fødselsregister.
Med en ny kendelse slår Tysklands øverste domstol fast, at landets borgere ikke længere skal tvinges til at identificere sig som mand eller kvinde i det nationale fødselsregister.

Mennesker, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, har vundet en gevaldig sejr i Tyskland.

Tirsdag meddelte den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe, at borgerne fremover officielt skal kunne vælge at identificere sig under et tredje køn. Indtil nu har man kun opereret med to muligheder: Mand eller kvinde. Men nu har dommerne altså givet Tysklands centrale fødselsregister besked på at indføre en tredje valgmulighed for såkaldte interseksuelle personer. Dermed bliver Tyskland det første europæiske land, der tillader sine borgere at registrere sig under et tredje køn.

Domstolens kendelse er kulminationen på en sag, der i 2016 blev rejst på vegne af den anonyme borger Vanja. Som barn blev Vanja officielt registreret som kvinde. I dag føler Vanja, der sammen med interesseorganisationen Dritte Option (Tredje mulighed, red.) kæmper for interseksuelles rettigheder i Tyskland, sig hverken som kvinde eller mand.

»Da jeg blev født, så jeg ud som en pige. I dag har jeg skæg, så jeg har også biologiske anlæg for det mandlige,« sagde Vanja i 2014 til det tyske magasin Spiegel. Ifølge Spiegel er Vanja kun i besiddelse af et enkelt kønskromosom (det såkaldte Turner-syndrom, red.).

»Jeg er træt af, at jeg altid skal vælge mellem to køn, når jeg udfylder formularer, går til sport eller går ind på et offentligt toilet. Det er som om, at nogen hver gang siger til mig: »Du findes slet ikke«.«

Indgreb i personlige rettigheder

I en årrække har Vanja derfor ført en stædig kamp ved de tyske domstole for at få sit køn anerkendt af de offentlige myndigheder. Før tirsdagens afgørelse har samtlige retsinstanser dog afvist Vanjas klage. For fire år siden introducerede regeringen i Berlin ganske vist ny lovgivning, der giver tyske læger mulighed for at undlade at kønsbestemme nyfødte børn, der ikke har en klar kønslig identitet.

Senest i august slog højesteret  fast, at interseksuelle ikke har krav på en tredje valgmulighed og derfor må nøjes med at slette deres angivelse som enten mand eller kvinde i dåbsattesten. Men den model strider imod borgernes personlige rettigheder, lyder det i kendelsen fra forfatningsdomstolen, der vil sikre, at mennesker, der på grund af deres hormoner eller kromosomsammensætning hverken definerer sig selv som mand eller kvinde, bliver anerkendt i tysk lovgivning.

Nu har forfatningsdomstolen derfor bekræftet, at Vanja og andre interseksuelle personer har krav på en positiv kønsbetegnelse, fordi »det ikke fremgår, at Vanja hverken forstår sig selv som mand eller kvinde, men heller ikke som kønsløs, blot fordi man stryger den hidtidige kønsinddeling.«
Hvorvidt det tredje køn lige præcis skal betegnes som »interseksuel«, er ifølge dommerne et åbent spørgsmål.

Allerede i 2012 havde Tysklands etiske råd i en henvendelse til landets politikere understreget, at »der eksisterer et indgreb i de personlige rettigheder og retten til ligebehandling, når mennesker, der på grund af deres kropslige forfatning hverken kan identificeres som kvinde eller mand, juridisk set tvinges til at vælge mellem en af de to kategorier i personregisteret.«

Antallet af interseksuelle personer i Tyskland er højst usikkert, men ifølge Spiegel identificerer mellem 80.000-160.000 tyskere sig hverken som mand eller kvinde.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.