Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan tyske homoseksuelle gifte sig

Fredag vedtog den tyske forbundsdag ny lov, der giver bøsser og lesbiske lov til at gifte sig. Angela Merkel stemte nej til loven og kritiseres af både partifæller og modstandere

Tyske homoseksuelle kan glæde sig over udsigten til lovlige homovielser fredagens vedtagelse af ny lov i forbundsdagen
Tyske homoseksuelle kan glæde sig over udsigten til lovlige homovielser fredagens vedtagelse af ny lov i forbundsdagen

BERLIN:  Fredag var en historisk dag for tyske homoseksuelle

Efter en uges intens debat om homovielser stemte et flertal i den tyske forbundsdag for et lovforslag om »ægteskab for alle«.

Dermed kan homoseksuelle, der indtil nu kun har haft mulighed for at indgå registreret partnerskab i Tyskland, gifte sig på lige fod med heteroseksuelle par.

»Der findes øjeblikke, hvor man ved, at der bliver skrevet historie, og dette er et sådant øjeblik«, udtalte den grønne gruppeformand Katrin Göring-Eckardt ifølge Süddeutsche Zeitung.

Lovforslaget, der med få dages varsel blev sat på dagsordenen af SPD, venstrepartiet Linke og De Grønne, har i løbet af ugen domineret den politiske debat i Tyskland.

Selv stemte Angela Merkel fredag nej til lovforslaget, der har udløst stærk utilfredshed i dele af det konservative bagland. »For mig er ægteskabet i grundloven defineret som ægteskabet mellem mand og kvinde«, udtalte Merkel efter fredagens afstemning.

»Det har været en lang, intensiv og for manges vedkommende særdeles emotionelt oprørende diskussion«, sagde kansleren.

»Derfor håber jeg, at der efter dagens afstemning ikke blot vil være respekt for de forskellige synspunkter, men også der dermed vil være skabt en smule fred og sammenhold i samfundet.«

Fra de øvrige ja-partier lød der hård kritik af Merkel for politisk opportunisme.

»Siden 2005 har du understøttet diskrimination af lesbiske og bøsser og har ikke gjort noget for at indføre ligestilling«, sagde det socialdemokratiske forbundsdagsmedlem Johannes Kahrs kort inden fredagens afstemning.

»Helt ærligt, fru Merkel, tak for ingenting.«

Lukket flanke

Med den nye lov har Angela Merkel lukket en flanke i den igangværende tyske valgkamp. Inden loven blev vedtaget havde både de tyske socialdemokrater og det liberale FDP lagt pres på Merkels CDU ved at gøre homovielser til en betingelse for et eventuelt regeringssamarbejde med CDU efter forbundsdagsvalget til september.

Trods sin personlige nej-stemme var det Angela Merkel, der tidligere på ugen banede vejen for fredagens afstemning i forbundsdagen, hvor 393 parlamentarikere stemte for lovforslaget, herunder 75 medlemmer af den konservative gruppe.  226 parlamentarikere stemte imod, mens fire undlod stemmeafgivelse.

Mandag havde Merkel under et debatarrangement med damebladet Brigitte overraskende åbnet for at lade konservative forbundsdagsmedlemmer afvige fra partiets officielle linje under en mulig afstemning om homovielser. Kanslerens udtalelse fik oppositionspartierne til at gribe chancen og sætte lovforslaget til afstemning igennem kort inden forbundsdagens sommerferie.

Flere meningsmålinger har vist, at omtrent 75 pct. af de tyske vælgere støtter loven.

Camerons eftermæle

Med den nye lov slutter Tyskland sig til i alt 14 europæiske lande, der har legaliseret homovielser. Holland banede vejen, da bøsser og lesbiske fik parlamentets tilladelse til at gifte sig i 2001.

I Storbritannien gik daværende premierminister David Cameron trods udtalt modstand i dele af det konservative parti i brechen for homovielser, der blev vedtaget i det britiske parlament .

»Konservative tror på bånd, der forbinder os, på at samfundet er stærkere, når vi afgiver hinanden løfter og støtter hinanden gensidigt. Derfor støtter jeg homovielser. Ikke på trods af at jeger konservativ, men fordi jeg er konservativ«, sagde Cameron på en partidag i 2011.

I dag betragter Cameron legaliseringen af homovielser som en vigtig del af sit politiske eftermæle. »Der er mange fantastiske øjeblikke i dette job – men det var faktisk en af mine yndlingsøjeblikke«, sagde Cameron, da han trådte tilbage som formand for det konservative parti i 2016.

Lesbisk premierminister

I flere europæiske lande, hvor modstanden mod traditionelt har været stærkt, er homoseksuelle politikere blevet en del af den politiske hverdag.

I juni blev den lesbiske politiker Ana Brnabic som den første kvinde og den første homoseksuelle nogensinde valgt til premierminister i Serbien.

I det katolske Irland, der i 2015 legaliserede homovielser efter en folkeafstemning, blev den homoseksuelle politiker Leo Varadkar i juni valgt som formand for regeringspartiet Fine Gael og er dermed Irlands første homoseksuelle premierminister.

Adoption

Først i 2001 indførte Tyskland registreret partnerskab for homoseksuelle. Siden er registrerede partnere blevet ligestillet med heteroseksuelle par på en lang række øvrige områder, herunder arveret og skatteret.

Når det gælder homoseksuelles ret til adoption, har dog  stadig været afgørende forskelle i forhold til heteroseksuelle. Selvom den tyske forfatningsdomstol i 2013 afgjorde, at par i registrerede partnerskaber må adoptere hinandens børn, kan homoseksuelle fortsat ikke adoptere børn i fællesskab.

Under valgkampen i 2013 afviste Merkel oppositionens forslag om at give homoseksuelle ret til adoption med henvisning til barnets tarv. Op til fredagens afstemning har Merkel tilkendegivet, at hun er også er villig til at se på en ændring af adoptionsreglerne for homoseksuelle.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.