Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu kan man praje en selvkørende bil

General Motors har signaleret, at det har til hensigt at teste en "robottaxi-service" i nær fremtid.

Waymo, der er pioner med teknologien, har testet systemet i seks amerikanske delstater - senest i Michigan.
Waymo, der er pioner med teknologien, har testet systemet i seks amerikanske delstater - senest i Michigan.

Selvkørende biler vil nu begynde at køre med tilfældige personer, som ønsker et lift i en bil uden en fører bag rattet.

Virksomheden Waymo, der ejes af selskabet Alphabet, som står bag Google, har i otte år testet selvkørende biler på det offentlige vejnet i delstaten Arizona.

»Nu lancerer vi en service, hvor man kan praje en selvkørende bil,« siger John Krafcik, som leder projektet.

Meddelelsen fra Krafcik, som blev fremsat på en stor teknologikonference i Lissabon tirsdag, er et stort fremskridt i udviklingen af fuldt selvkørende biler.

De selskaber, der arbejder med udviklingen af selvkørende biler på offentlige veje, har rutinemæssigt en person siddende på bagsædet, som kan tage over, hvis der sker tekniske fejl.

Waymo siger nu, at privatpersoner inden for få måneder vil kunne begynde at køre i selskabets selvkørende Fiat Chrysler Pacifica minivans, som er udstyret med Waymo-teknologi.

»I første omgang vil der være en ledsager på bagsædet fra Waymo, men senere vil passagererne kunne rejse alene i robotbilerne«, siger Krafcik og tilføjer:

»Det vil i begyndelsen være en gratis service at gøre brug af, men Waymo venter, at der på et tidspunkt vil blive opkrævet penge for køreture.«

Arizona har ingen gældende restriktioner for selvkørende biler.

Waymo, der er pioner med teknologien, har testet systemet i seks amerikanske delstater - senest i Michigan.

General Motors, som angiveligt købte teknologi til selvkørende biler for langt over seks milliarder kroner sidste år, har signaleret, at det har til hensigt at teste en "robotaxi-service" i nær fremtid.

Krafcik sagde tidligere i år, at Waymo udforsker mulighederne for bruge teknologien til blandt andet personlige biler, delebiler, lastbiler og større logistiske projekter.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.