Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu husker USAs justitsminister pludselig møde med rådgiver sigtet for at lyve for FBI

Samtidig med at USA’s justitsminister Sessions - presset af præsident Trump - undersøger mulighed for undersøgelse af Clinton, vedstår han nu møde med rådgiver sigtet for at lyve for FBI om russiske kontakter.

Justitsminister Sessions har tidligere afvist kendskab til kommunikation mellem Trump-kampagnen og Rusland.
Justitsminister Sessions har tidligere afvist kendskab til kommunikation mellem Trump-kampagnen og Rusland.

USA’s justitsminister Jeff Sessions husker nu alligevel en fra Donald Trumps kampagnestab, der kommunikerede med russerne under den amerikanske præsidentvalgkamp sidste år - nemlig stabens udenrigspolitiske rådgiver, George Papadopoulos.

Papadopoulos er af den særlige undersøger Robert Mueller og hans team sigtet for at have erkendt at have løjet over for FBI om, at russiske kontakter i foråret sidste år tilbød ham »smuds« på Hillary Clinton fra tusindvis af hackede emails.

Papadopoulos har også fortalt Muellers team, at han under et møde på Trump Hotel i Washington i marts 2016 fortalte Sessions om russiske kontakter, der kunne hjælpe med at arrangere et møde mellem Trump og den russiske præsident Vladimir Putin.

Under en høring i Kongressen tirsdag sagde Sessions, at han »altid har fortalt sandheden«, men han vedstod nu at have talt med Papadopoulos.
Under en tidligere høring af efterretningsudvalget i Repræsentanternes hus i oktober sagde Sessions ellers, at han ikke kendte til en eneste i Trumps kampagnestab, som han selv var en del af, der havde kommunikation med russerne.

»Jeg havde ikke, og jeg er ikke bekendt med nogle som helst andre, der havde, og jeg tror ikke på, at det skete,« sagde han under den tidligere høring.
Men efter sigtelsen Papadopoulos for nylig blev offentliggjort, og et foto fra mødet på Trump Tower med både Trump, Sessions og Papadopoulos ved mødebordet begyndte at cirkulere i pressen, sagde Sessions under høringen tirsdag:

»Jeg husker nu mødet i marts 2016 på Trump Hotel, som Papadopoulos deltog i, men jeg har ingen klar erindring om detaljerne i det, han sagde på mødet,« sagde Sessions og tilføjede om Muellers detaljerede anklageskrift mod Papadopoulos.

»Efter at have læst hans forklaring og i forhold til hvordan jeg bedst husker det, mener jeg, at jeg ville gøre det klart for ham, at han ikke var autoriseret til at repræsentere kampagnen over for den russiske regering eller nogen anden udenlandsk regering for den sags skyld. Men jeg huskede ikke denne begivenhed for et par uger siden, da den fandt sted 18 måneder før min høring. Og jeg ville gerne have rapporteret, at jeg havde husket det, fordi jeg gik op mod hans forslag, som jeg fandt forkert.«

Forud for høringen kom det desuden frem i flere amerikanske medier, at Jeff Session har bedt embedsmænd i justitsministeriet om at undersøge muligheden for at udpege en anden særlig undersøger, som skal undersøge Trumps modstander under sidste års valgkamp, Hillary Clinton. Dette sker efter pres fra præsident Trump, der åbent har opfordret til dette på Twitter for at fjerne opmærksomheden fra Muellers undersøgelse af muligt aftalt spil mellem Kreml og Trumps kampagnestab.

Dette har ført til anklager om tilstande som i en ´bananrepublik´, som New York Times skriver. For siden Watergate-skandalen har det været praksis, at en præsident ikke kunne bestille sådanne undersøgelser for at forhindre præsidentielt magtmisbrug til at bruge ordensmagtens departementer mod politiske modstandere.
Michael Bjerre er Berlingskes USA-korrespondent i USA.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.