Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu fordømmer Trump »ond racisme«: Bebuder undersøgelse i Charlottesville

Præsidenten fordømmer Ku Klux Klan, nynazister og grupper, som tror på hvidt overherredømme.

Charlottesville
Charlottesville

Amerikanske myndigheder indleder en civilretlig undersøgelse af vold i Virginia, siger præsident Donald Trump i en erklæring, hvor han kalder racisme for "ondskab".

»De føderale myndigheder vil ikke spare ressourcer, når det gælder om at beskytte og forsvare amerikanske statsborgere«, siger Trump, som fordømmer Ku Klux Klan, nynazister og grupper, som tror på hvidt overherredømme, som "voldsbøller".

Udtalelserne fra den amerikanske præsident mandag aften dansk tid kommer, efter at han er blevet stærkt kritiseret for ikke klart at have fordømt nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister, da han tog afstand fra blodige uroligheder i Charlottesville i Virginia lørdag.

»Jeg tager afstand fra dem, som spredte vold i fanatismens og intolerancens navn i selve kernen af USA,« siger Trump og tilføjer:

»Racisme er ond. Og de, som udøver vold i dens navn, er kriminelle og voldsbøller. Det gælder Ku Klux Klan, nynazister og hvide ekstremister og andre hadgrupper.«

En kvinde blev dræbt og 19 andre blev såret, da en formodet nazisympatisør i sin bil kørte ind i en gruppe demonstranter, som aktionerede mod racisme.

Manden, som er sigtet for at have kørt ind i demonstranterne, blev mandag varetægtsfængslet af en domstol, som afviste at løslade ham mod kaution.

I sin erklæring appellerede Trump også om mere enhed.

»Vi må genopdage de bånd og den loyalitet, som holder sammen som amerikanere«, hed det.

Trumps justitsminister, Jeff Sessions, sagde tidligere mandag, at de voldelige angreb fra nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister kan betragtes som "indenlandsk terrorisme".

»Vi vil ikke tillade, at nogle af disse ekstremistiske grupper får nogen plads eller berettigelse«, sagde Sessions til CBS forud for Trumps erklæring.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.