Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu er det 100 år siden at USA blev en global magt

USA kastede sig for 100 år siden ud i Første Verdenskrig. I dag er der ny usikkerhed om engagementet i Europa.

Bruxelles. Så kom de, og de gjorde en verden til forskel.

De første amerikanske soldater gik i land i den vestfranske havneby Saint-Nazaire 26. juni 1917. Mandag er det 100 år siden.

Det skulle være krigen, der endte alle krige. Det var det rigtige at gøre, mente præsident Woodrow Wilson, som kaldte det "en frygtelig ting" at føre USA i krig.

- Men det rigtige er mere værdifuldt end fred, sagde Wilson i sin krigserklæring.

Jan Techau, der er direktør i tænketanken Richard C. Holbrooke Forum i Berlin, siger, at den amerikanske ankomst til den europæiske slagmark var meget vigtig for krigens udfald.

- USA indsatte så meget frisk slagkraft i Europa, at det rykkede magtbalancen i krigen, siger Techau.

Over to millioner amerikanske soldater deltog i Første Verdenskrig. 53.402 blev dræbt. Endnu flere, 63.114 soldater, døde i især den globale influenzaepidemi den spanske syge.

- Men amerikanerne havde vist deres muskler over for verden, siger Jan Techau.

- Det var første gang, USA afgørende ændrede magtbalancen i en global konflikt. USA var blevet en verdensmagt, siger han.

Woodrow Wilson var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Folkeforbundet, der efter krigen skulle sikre internationalt samarbejde og fred.

Men USA blev aldrig selv medlem, og de skyndte sig ud af Europa, da Første Verdenskrig var slut.

Det ændrede sig med Anden Verdenskrig.

16 millioner amerikanere var i uniform under krigen, og 405.000 vendte aldrig tilbage fra verdenskrigens mange fronter.

Denne gang blev USA i Europa, som de med Marshall-planen hjalp med at genopbygge.

USA var også med til at oprette FN, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken.

Samtidig blev Nato oprettet for at "holde Sovjetunionen ude, amerikanerne inde og tyskerne nede", som alliancens første generalsekretær, Hastings Ismay, formulerede det.

- For USA handlede det alt sammen om at gøre Europa mere modstandsdygtigt over for Sovjetunionen under den kolde krig, siger Jan Techau.

Efter kommunismens fald er USA's interesse for Europa faldet støt og roligt, og med Donald Trump som præsident er usikkerheden steget til nye højder.

Trump har tidligere kaldt Nato "forældet", han har truet med ikke at komme medlemslande til undsætning, hvis de bruger for lidt på forsvaret, og han bakker ikke højt og tydeligt op om musketereden, når han forventes at gøre det.

- Det er den største trussel mod transatlantisk enighed i hvert fald siden den kolde krig. Mest på grund af hele usikkerheden, siger Techau.

Han tror dog, at Nato nok skal blive 100 år, fordi det er i USA's egen interesse at forsvare Europa mod trusler fra Rusland og en ustabil verden.

- Det ville være en dramatisk fejltagelse for USA at tro, at Nato ikke er relevant, siger Jan Techau.

- Men man ved aldrig, hvad der sker i hovedet på Trump.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.