Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu er der ikke længere nogen, der griner: Den sociale nationalist har gjort det franske valg til et firkantsdrama

Båret frem af en effektiv kampagne stormer lederen af Frankrigs yderste venstrefløj frem i meningsmålingerne forud for første runde i præsidentvalgtet med synspunkter, der ligner en rød udgave af Front Nationals program.

Jean-Luc Mélenchon er kandidat for den yderste venstrefløj ved præsidentvalget i Frankrig. Han stormer i øjeblikket frem i meningsmålingerne. Foto: Anne-Christine Poujoulat / AFP Photo
Jean-Luc Mélenchon er kandidat for den yderste venstrefløj ved præsidentvalget i Frankrig. Han stormer i øjeblikket frem i meningsmålingerne. Foto: Anne-Christine Poujoulat / AFP Photo

Da Jean-Luc Mélenchon 5. februar skød sin præsidentvalgkampagne i gang, skete det ved to synkrone valgmøder i Lyon og Paris.

Der er 465 kilometer mellem de to byer, men selv om afstanden havde været kortere, kunne lederen det rødgrønne parti La France insoumise (Det oprørske Frankrig, red.) af gode grunde ikke være to steder på én gang. »Virkelighedens« Mélenchon befandt sig da også i den østfranske storby, mens en stopfyldt sportshal i hovedstaden stod overfor hans hologram.

Det lignede en desperat gimmick fra en kandidat, der på det tidspunkt, ifølge meningsmålingerne, lå og rodede omkring ti pct. af stemmerne. Men godt to måneder senere er både politiske modstandere og iagttagere for længst holdt op med at grine.

Mélenchons kampagne er den klart mest gennemslagskraftige på de sociale medier. Hans valgmøder er – hjulpet på vej af en ubestridelig karisma og knivskarp retorik – deciderede tilløbsstykker, hvor der sjældent er plads til alle fremmødte – eksempelvis talte han søndag for omkring 70.000 tilhængere i Marseilles’ gamle havn.

Samtidig, og ikke mindst, er venstrefløjskandidaten især i de seneste uger stormet frem i meningsmålingerne.

Ifølge den seneste af slagsen, offentliggjort mandag i Le Figaro, har Mélenchon med 18 pct. af stemmerne overhalet den konservative François Fillon og overtaget tredjepladsen i kapløbet om at gå videre til præsidentvalgets anden runde. Og selv om der stadig er et stykke op til den uafhængige Emmanuel Macron og Front Nationals Marine Le Pen, der begge står til 24 pct., er de ikke længere uden for rækkevidde.

Især når man tager i betragtning, at et rekordhøjt antal af de franske vælgere endnu ikke har besluttet sig.

Første valgrunde er, som Le Figaro konstaterer, forvandlet til et firkantsdrama. Macron og Le Pen er fortsat favoritter. Men Fillon holder trods sine mange skandaler stand på 17 pct., og ingen tør afvise, at Mélenchon med en appel, der rækker langt ud over den traditionelle venstrefløjs rækker, kan skabe endnu en overraskelse i de seneste års mest uforudsigelige og dramatiske kamp om Élysée-palæet.

Venstrefløjs-nationalist

Umiddelbart ligner Mélenchon ikke ligefrem den oplagte fornyer af Frankrigs gennem årtier nærmest forstenede yderste venstrefløj. Han er 65 år, har en fortid som minister i Lionel Jospins socialistiske regering og har allerede én gang efter sit farvel til socialistpartiet i 2008 forsøgt sig som præsidentkandidat med beskedne resultater.

Men med La France insoumise, der blev stiftet for blot et år siden, har Mélenchon tilsyneladende fundet opskriften på succes. En opskrift – vel at mærke – med en række ingredienser, der til forveksling ligner dem, man finder i den anden ende af det politiske spektrum.

Eksempelvis skal man kikke langt efter røde faner ved Mélenchons valgmøder, mens det franske flag er allestedsnærværende. På lydsporet har »Marseillaisen« fortrængt »Internationale«. Og da den senere slagne konservative kandidat Nicolas Sarkozy i efteråret hævdede, at rigtige franskmænd må føle sig i familie med gallerne, udtrykte venstrefløjslederen forståelse for hans synspunkt.

I den internationale politik vil Mélenchon melde Frankrig ud af NATO, og fortsat medlemskab af EU vil kræve et opgør med nøjsomhedspolitikken. Sker det ikke, vil han sige adieu til det europæiske samarbejde – ligesom Marine Le Pen med hvem han desuden deler modstanden mod globalisering og en vis sympati for Vladimir Putins Rusland.

Som om det ikke alt sammen var nok, flirter Mélenchon desuden med katolicismen. Eksempelvis havde han under Palmesøndags valgmøde i Marseilles en olivenkvist siddende i sit jakkerevers. Der er imidlertid, og trods alt, tale om pave Frans’ venstresnoede og humanistiske version af kristendommen, og Mélenchon indledte mødet i den sydfranske havneby med at holde et minuts stilhed for de tusindvis af migranter, som de seneste år er druknet i Middelhavet.

Da adskillige af tilhængerne ikke var hurtige nok til at stoppe deres begejstrede kampråb, udbrød Mélenchon med en uforskammet charme, der gør ham populær også blandt politiske modstandere:

»Hør lige engang, nu holder I altså kæft!«

Hvorefter påskefreden for et øjeblik sænkede sig over kajen i Marseilles, inden Mélenchon tog fat på endnu en af de timelange brandtaler, der mod alle odds har gjort ham til outsider, når det 23. april er alvor ved præsidentvalgets første runde.

Martin Tønner er Berlingske korrepsondent i Sydeuopa.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.