Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu bliver Lenin og Gorbatjov gjort forbudt i Ukraine

Mens en væbnet konflikt flår i Ukraine, går et politisk flertal til kamp mod symboler. Det skal være forbudt at synge »Internationale« og citere Mikhail Gorbatjov. Sovjetiske metoder, lyder kritikken.

En statue af den tidligere sovjet-leder Vladimir Lenin troner i en park i den østlige ukrainske by Donetsk. Den ukrainske præsident, Petro Porosjenkos, regerende parti er i færd med at gøre op med de mange sovjetiske symboler, statuer, hammer og segl, der præger de ukrainske byer, men bliver anklaget for at bruge sovjetiske metoder i udrensningen af symbolerne.
En statue af den tidligere sovjet-leder Vladimir Lenin troner i en park i den østlige ukrainske by Donetsk. Den ukrainske præsident, Petro Porosjenkos, regerende parti er i færd med at gøre op med de mange sovjetiske symboler, statuer, hammer og segl, der præger de ukrainske byer, men bliver anklaget for at bruge sovjetiske metoder i udrensningen af symbolerne.

Midt i den ukrainske industriby Saporosje står Vladimir Lenin. Fra sin piedestal kan Sovjetunionens grundlægger skue ud over byens centrale torv, Leninpladsen. Løfter han blikket, kan den gamle revolutionær se ned ad byens flere kilometer lange hovedgade, Leningaden.

For enden af gaden ligger byens vandkraftværk. På den hvælvede dæmning over Dnepr-floden holder et gigantisk Lenin-relief symbolsk vandmasserne tilbage. Det store reservoir bag dæmningen hedder Leninsøen, og midt i det blå vand ligger Lenins Ø.

Næsten et kvart århundrede er der gået, siden Ukraine fik sin selvstændighed efter Sovjettunionens sammenbrud. Men den bolsjevikiske revolutionær kigger stadig frem hér, dér og allevegne fra små flækker til storbyer i det store østeuropæiske land.

Og det er netop problemet, mener et flertal i det ukrainske parlament. Lenin og al hans væsen skal skures bort fra landkortet i det nye europæiske Ukraine. Efter 12 mareridtsagtige måneder, hvor det østlige Ukraine er blevet skueplads for en væbnet konflikt med prorussiske separatister, er indtil for nylig halvglemte statuer og stednavne forvandlet til symboler i et opgør med fortiden – og med den store nabo Rusland.

I sidste uge blev fire love hastet igennem det ukrainske parlament, Radaen. Én ny paragraf foreskriver, at veje, pladser, fabrikker og regioner ikke længere må bære gamle partibosssers navn. Tusinder af steder skal omdøbes senest om ni måneder. En anden paragraf forbyder brug af kommunistiske symboler som hammer og segl – undtagen på museer og kirkegårde. Også nazistiske symboler forbydes.

Et lignende forbud kendes fra flere andre tidligere kommunistiske lande, men de ukrainske lovgivere går skridtet videre.

Offentlig benægtelse af sovjetkommunismens »forbryderiske karakter« i perioden 1917-1991 er fremover en lovovertrædelse. Fremvisning af sovjetiske film, der »giver et positivt billede« af sovjetiske ledere, forbydes. Også brug af citater fra sovjetiske kommunistledere i den politiske debat bliver en forbrydelse.

Overtrædelse af forbuddene kan straffes med bøde og op til ti år bag tremmer.

»Loven forbyder det totalitære regime, uanset hvilke farver det er malet i, kommunistiske eller fascistiske. Derfor bekæmper vi ikke ideer, filosoffer og videnskabsfolk, men de menneskeædere, der har tortureret Ukraine,« sagde en af lovenes ophavsmænd, Jurij Lutsenko, i parlamentet.

Jurij Lutsenko er formand for den ukrainske præsident, Petro Porosjenkos, regerende parti. Med partiets hjælp sejlede de fire love gennem parlamentet på mindre end en uge. De blev vedtaget 9. april.

Lovene er dog endnu ikke under­skrevet af Porosjenko. De er derfor ikke trådt i kraft. Og siden vedtagelsen er lovpakken kommet under heftig beskydning fra menneskeretsgrupper og historikere – og fra Putins Rusland. Lovpakkens skæbne ligger nu i hænderne på Porosjenko, der kom til magten sidste år netop på løfter om at bringe Ukraine nærmere Europa.

Opgør med fortiden

Kritikerne mener, at lovene gør det modsatte. I forsøget på at gøre op med fortiden, skubber forbuddene Ukraine væk fra demokratiske værdier ved at begrænse ytringsfriheden, diktere historieskrivningen og gentage fejl, som netop de totalitære regimer begik, lyder argumentet.

»Det er simpelthen dårligt lovarbejde. Det er frygteligt for dem, det kan ramme,« siger en af Ukraines mest erfarne menneskeretsaktivister, Jevhen Sakharov.

Han er bestyrelsesformand for Ukraines Helsinki-gruppe og har i tre årtier kæmpet for et retsopgør med de ansvarlige for kommunismens forbrydelser, især massemyrderierne under sovjetdiktatoren Josef Stalin.

Opgøret med sovjettidens forbrydelser er om noget tiltrængt, siger han, og han byder åbningen af KGB-arkiverne varmt velkommen. Men de øvrige love og forbud er så upræcise, at de gør mere skade end gavn.

»De undergraver ytrings- og forskningsfriheden. Det er politisk kontrol med historie­skrivningen ligesom i gamle dage,« siger Jevhen Sakharov om sovjettiden.

Hvis lovens bogstav følges, bliver det ulovligt for aldrende veteraner fra Den Røde Hær at fremvise sovjetiske medaljer for sejren over Hitlers invasionstropper, fordi medaljerne er pyntet med hammer og segl. Forbuddet vil også gælde eksempelvis fremførelse af »Internationale«, der en tid var Sovjetunionens nationalhymne, og brug af citater ikke bare fra Josef Stalin, men også reform­kommunisten Mikhail Gorbatjov.

En anden af lovene giver en en lang række væbnede anti-kommunistiske grupper status af ukrainske frihedskæmpere. Sådan har det i praksis været længe. Men loven for­byder nye kritikere at »benægte legitimiteten« af gruppernes kamp. Også selv om enkelte af de nævnte grupper var allieret med Hitler under krigen og stod bag massakrer på blandt andre polske civile.

»Jeg tror, polakkerne vil blive meget overraskede over dette,« siger Jevhen Sakharov.

Historiker: Sværere at forsone øst og vest

Lovpakken rammer direkte ned i et af de mest ømtålelige stridsemner i det konflikthærgede Ukraine. Meningsmålinger viser, at et stort flertal af ukrainerne i landets vestlige og centrale del ser positivt på Sovjetunionens opløsning. I landets tre østligste regioner forholder det sig omvendt. I den krigshærgede Donbas-region – uden for den del af området, der befinder sig under de russisk-støttede separatisters kontrol – viste en måling sidste år, at 70 procent ser negativt på Sovjets sammenbrud.

Samtidig er de nationalististiske ledere fra mellemkrigsårene populære i vest, mens mange i det centrale og østlige Ukraine regner dem for nazi-kollaboratører. Den debat bliver svær at føre, hvis et bestemt synspunkt forbydes, siger den ukrainske historiker Andrej Portnov. Han har skrevet bøger og artikler om ukrainsk historieskrivning.

»Paradokset er, at statens indblanding bliver større end tidligere. Det gør det sværere at forsone øst og vest,« siger Andrej Portnov i analyse af lovpakken.

Flere parlamentsmedlemmer har i denne uge erkendt, at lovene har mangler. Den fremtrædende parlamentariker Dmitro Tymtjuk har opfordret til at rette i lovteksten, så veteraner fra Anden Verdenskrig ikke rammes.

Men han og mange andre forsvarer lovene som et afgørende brud med både fortiden og et opgør med et ekspansionistisk Rusland, der sidste år annekterede den ukrainske Krim-halvøen. Russisk stats-TV har de seneste dage ivrigt brugt lovpakken til at beskylde den ukrainske regering for fascis­tiske tendenser og for at forklejne Sovjet­unionens sejr over Hitlers invasionsstyrker. De russiske TV-nyheder undlod at nævne, at også nazistiske symboler forbydes.

Den fremtrædende ukrainske kommentator Vitalij Portnikov kalder lovene »moralsk nødvendige« i forsvaret mod den langt stærkere nabo.

»I 24 år har vi forsøgt at finde et kompromis. Det har ført til, at Rusland har besat Krim og indledt en krig. Hvilket kompromis skal vi søge med dem?« siger han til Berlingske­.

»Putin har valgt side. Han står på Sovjetunionens side. Han ønsker destruktionen af en selvstændig ukrainske stat. Hvis nogen synes det samme som ham, så må de vælge et andet land at bo i,« siger Portnikov om det russisksindede mindretal.

Hvis Kremls mål var at radikalisere holdningerne i både Ukraine og Rusland, så er det lykkedes over al forvetning med annekteringen af Krim-halvøen og militære assistance til prorussiske oprørere i Østukraine, siger Oleksej Haran, professor i statskundskab ved Mykola-Universitetet i Kiev.

»Forskellen er, at disse sovjetiske symboler nu bruges af den russiske propaganda,« siger Oleksej Haran, professor i statskundskab ved Mykola-universitetet i Kiev.

Lovene har mangler, siger han, men de er nødvendige i den nuværende ekstreme situation, hvor en væbnet konflikt truer selve landets eksistens.

»For ethvert fornuftigt menneske, så handler dette ikke om at være etnisk russer eller ukrainer, eller om hvilken kirke du tilhører. Det handler om skabelsen af en politisk nation og om, hvorvidt du støtter opretholdelsen af en ukrainsk stat,« siger Oleksej Haran.

Splittelsen rækker også dybt ind i den folkelige bevægelse, der støttede den månedlange opstand på Majdan-pladsen i Kiev for et år siden. Blandt dem var historikeren Andrej Portnov. Han advarer imod at blande det betændte opgør om det 20. århundredes historie sammen med den væbnede konflikt i øst.

»Det er et forsøg på at reducere Majdans rige ophav til en smal og problematisk vej, der ender blindt,« siger han.

»Det er ikke historiske uenigheder, der har ledt til konflikten i øst, og netop det faktum er det allerstørste håb for Ukraine,« siger han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.