Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu begynder kampen om et mere socialt Europa

EU-Kommissionen lægger op til et mere socialt Europa med 20 anbefalinger om alt fra minimumsløn til social beskyttelse. Samtidig lanceres et nyt lovforslag om forældreorlov til mænd, som dog har meget lange udsigter, da flere lande - herunder Danmark - er lodret imod.

EU-Kommissionen søsatte onsdag sine længe ventede planer om et mere socialt Europa, som er en af kommissionsformand, Jean-Claude Junckers, topprioriteter, fordi han mener, at EU skal gøre mere for borgerne. Her ses han ved begyndelsen på onsdagens kommissærmøde i Bruxelles. EPA/STEPHANIE LECOCQ
EU-Kommissionen søsatte onsdag sine længe ventede planer om et mere socialt Europa, som er en af kommissionsformand, Jean-Claude Junckers, topprioriteter, fordi han mener, at EU skal gøre mere for borgerne. Her ses han ved begyndelsen på onsdagens kommissærmøde i Bruxelles. EPA/STEPHANIE LECOCQ

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har længe været overbevist om, at EU er nødt til at have et socialt ansigt og modvirke de negative konsekvenser af globaliseringen langt bedre end i dag.

Billedet af EU som en neo-liberal økonomisk maskine, der har glemt de svageste borgere, er livstruende for EU, ifølge formanden, og derfor søsatte EU-Kommissionen onsdag sine længe ventede planer for et allerede omdiskuteret projekt: Det sociale Europa.

»Et mere fair og socialt Europa er, hvad borgerne forventer. Der er rigeligt med udfordringer, og vi er nødt til at sikre, at økonomisk og social udvikling fortsætter med at gå hånd i hånd,« sagde EUs kommissær for sociale anliggender, Marianne Thyssen, ved præsentationen onsdag.

I første omgang er der tale om 20 anbefalinger i en såkaldt »social søjle« om alt fra minimumsløn til social beskyttelse, og i stedet for at komme med lovforslag lægger EU-Kommissionen op til, at EU-landene og Europa-Parlamentet giver deres opbakning til den sociale søjle i en fælles erklæring inden årets udgang.

Samtidig lægges et enkelt konkret lovforslag på bordet. Det handler om bedre muligheder for barsels- og forældreorlov for mænd, der ikke mindst skal gavne kvinders muligheder på arbejdsmarkedet.

Dansk bekymring

Mens lande som Sverige og Italien er stærkt begejstrede, får det alarmklokkerne til at ringe i såvel Danmark som de østeuropæiske lande - af vidt forskellige årsager.

I den danske regering frygter man udfordringer for den danske arbejdsmarkedsmodel og unødvendig EU-indblanding i familiers planlægning af barsel og forældreorlov.

I Østeuropa handler modstanden  om, at højere fælleseuropæiske standarder på det sociale område vil svække den konkurrencefordel, som lavere løn og ringere vilkår for arbejdstagere i Østeuropa giver disse lande.

Og Marianne Thyssen erkendte blankt, at det er et kontroversielt område, hvor det tidligere har været vanskeligt at få EU-landene til at blive enige, og det er også derfor, at EU-Kommissionen går frem med lempe. Den sociale søjle vil især være møntet på eurolandene, mens landene uden for euroen er velkomne til at være med, hvis de ønsker det. De kan også vælge at holde sig udenfor. På den måde undgår Kommissionen, at de østeuropæiske lande uden for euroen blokerer.

Men selv blandt eurolandene kan det blive vanskeligt at blive enige.

»Mens de fleste af redskaberne er i hænderne på medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, kan EU-institutionerne - og EU-Kommissionen i særdeleshed - hjælpe med at sætte rammer og angive retning,« lyder det forsigtigt i Kommissionens udspil, der også understreger, at arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik først og fremmest er medlemslandenes eget anliggende.

Når Kommissionen alligevel opfordrer EUs stats- og regeringschefer til at støtte fuldt op om den sociale søjle inden årets udgang, skyldes det, at Kommissionen vurderer, at der netop nu er momentum, fordi alle EU-landene, ikke mindst eurolandene, har fået stigende fokus på den skæve fordeling af globaliseringens goder og den modstand mod frihandel og EU, som det har affødt.

Men det er ikke den rigtige vej, mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), som dog glæder sig over, at ingen af de 20 anbefalinger er endt som lovforslag.

»Vi har ikke brug for noget, der på nogen måde sætter medlemsstaternes sociale politik under pres, og derfor ser jeg med en sund portion skepsis på det, der nu er lagt frem. Vi kommer til at følge det tæt for at sikre, at der ikke kommer noget, der minder om lovgivning,« siger han.

Særlig forældreorlov til mænd

Det konkrete lovforslag om forældreorlov til mænd er han  »lodret imod«, og det strider også imod de gældende danske regler, hvor mor og far selv fordeler forældreorloven.

EU-Kommissionen foreslår  fire måneders forældreorlov til både far og mor inden for barnets første 12 leveår, som vel at mærke skal bruges af henholdsvis far og mor, og ikke frit skal kunne fordeles mellem forældrene.

Det vil ifølge Kommissionen være godt for såvel børnene som kvinderne og mændene, men Kommissionen lægger ikke skjul på, at det i høj grad handler om, at barsel og forældreorlov især er for kvinder i dag, hvilket forringer deres karrieremuligheder.

Således er langt færre kvinder end mænd i arbejde i EU, og kvinderne er stadig voldsomt underrepræsenterede på ledelsesniveau, understreger Kommissionen i sit udspil.

Selv om Troels Lund Poulsen er stærkt kritisk over for det forslag, er han dog ret sikker på, at det ikke bliver til noget, da EU-landene tidligere har haft uendeligt svært ved at nå til enighed om lignende forslag. Da EU-Kommissionen sidst foreslog at hæve minimumsperioden, som kvinder er garanteret barsel i EU, trak forhandlingerne ud i seks år, inden forslaget måtte droppes.

Men det er alligevel uheldigt, at Kommissionen kommer med et nyt forslag, mener ministeren.

»Jeg havde meget gerne set, at EU-Kommissionen ikke genåbnede det her spørgsmål om forældreorlov. Jeg er dog af den opfattelse, at forslaget vil få en meget, meget svær gang på jord. Men jeg synes, at det er trist, at Kommissionen går videre ad den her vej. Det er ikke i nogens interesse,« siger han og tilføjer:

»Man må godt lytte til forhistorien og lade være med at gentage ulykkerne. Jeg er bekymret for, at vi nu kan få en stor diskussion om forældreorlov, og for at det kan blive brugt af dem, der ikke vil det europæiske samarbejde, som et eksempel på, at de nationale stater bliver sat under pres. Det skal man passe meget på med.«

»Et socialt Europa« i Rom-erklæringen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skrev i Rom-erklæringen i sidste måned under på, at der er brug for et mere socialt Europa, der sikrer lige rettigheder og muligheder for alle. De danske bekymringer ved Rom-erklæringens del om »et socialt Europa« forsvandt, da det blev gjort klart i erklæringen, at det skal ske med respekt for de forskellige landes arbejdsmarkedssystemer.

»Rom-erklæringen handler i meget overordnede termer om den sociale dimension. Så ja, det med at udveksle erfaringer på det sociale område kan man blive bedre til, men alt, hvad der minder om at udhule medlemsstaternes sociale politik eller definere løndannelse har ingen gang på jord,« siger Troels Lund Poulsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.