Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

NRK overrasker med ny Skam-lignende ungdomsserie

En helt ny »Skam«-inspireret ungdomsserie dukkede op i weekenden. Trumps kampagne har rejst ti millioner dollar alene i år. Det Hvide Hus: Trump vil stadig have soldater hjem fra Syrien. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Den norske tv-station NRKs serie "Skam" tog både Norge, Danmark og mange andre lande med storm, da den i knap to år gennem fire sæsoner skildrede norske gymnasieelevers liv på Hartvig Nissens skole i Oslo.
Arkivfoto: Den norske tv-station NRKs serie "Skam" tog både Norge, Danmark og mange andre lande med storm, da den i knap to år gennem fire sæsoner skildrede norske gymnasieelevers liv på Hartvig Nissens skole i Oslo.

NRK overrasker med ny Skam-lignende ungdomsserie

Den norske tv-kanal NRK lancerede sent lørdag aften en ny ungdomsserie.

Serien, der hedder »Blank«, minder umiddelbart på mange måder om den ultrapopulære »Skam«, der sluttede i sommer.

"Blank" dukkede op lørdag helt uden varsel. Serien har blandt andet sin egen hjemmeside i stil med den, som mange kender fra »Skam«.

På hjemmesiden ligger der sent søndag aften to videoklip samt en række beskeder og Instagram-opslag fra seriens karakterer.

NRK's serie »Skam« tog både Norge, Danmark og mange andre lande med storm, da den i knap to år gennem fire sæsoner skildrede norske gymnasieelevers liv på Hartvig Nissens skole i Oslo.

Karaktererne i »Blank« er omkring 19 år, og serien handler om livet efter gymnasiet, skriver NRK. I det indhold, der lige nu er på seriens hjemmeside, møder man karaktererne Susanne, Mats og Ella.

NRK oplyser i øvrigt, at der løbende vil blive lagt nyt indhold op på hjemmesiden, og at klippene hver søndag samles i et afsnit.

Da »Skam« oprindeligt blev lanceret, holdt NRK kortene tæt til kroppen.

Det samme gør sig altså gældende med den nye satsning, der pludselig dukkede op sent lørdag aften. Serien kan følges på blank.p3.no.

Mange lande har lavet eller er ved at lave deres egne udgaver af den vildt populære »Skam«-serie. I Danmark er serien blevet fremført som et teaterstykke i København.

Julie Andem, der er skaberen af »Skam«, er i øjeblikket i USA for at hjælpe med produktionen af en amerikansk udgave af serien.

/ritzau/

Det Hvide Hus: Trump vil stadig have soldater hjem fra Syrien

Præsident Donald Trump vil fortsat have, at amerikanske soldater i Syrien vender hjem hurtigst muligt.

Det oplyser Det Hvide Hus søndag lokal tid, efter at den franske præsident, Emmanuel Macron, tidligere på dagen sagde, at han havde overtalt USA's præsident til at beholde amerikanske soldater i Syrien »på lang sigt«.

»USA's mission har ikke ændret sig. Præsidenten har været klar omkring, at han ønsker, at amerikanske soldater kommer hjem så hurtigt som muligt,« siger talsmand for Det Hvide Hus Sarah Sanders.

»Vi er fast besluttet på at knuse Isis (Islamisk Stat, red.) fuldstændigt og skabe betingelser, der forhindrer dens tilbagevenden,« tilføjer talsmanden, som bruger en anden forkortelse for den militante gruppe Islamisk Stat.

»Desuden forventer vi, at vores regionale allierede og partnere tager et større ansvar både militært og økonomisk for at sikre regionen,« siger hun.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortalte søndag til fransk tv, at han talte med Donald Trump inden et raketangreb på kemiske anlæg i Syrien lørdag.

»For ti dage siden sagde præsident Trump, at USA skulle trække sig ud af Syrien.«

»Vi overbeviste ham om, at det er nødvendigt at blive længe endnu,« sagde Macron søndag.

USA, Frankrig og Storbritannien gennemførte lørdag et raketangreb i Syrien. Det skete som gengæld for, hvad de tre vestlige lande siger var et kemisk angreb på byen Douma weekenden forinden.

Her meldes over 40 mennesker dræbt af en kemisk substans, som den syriske hær mistænkes for at have affyret.

/ritzau/Reuters

Trumps kampagne har rejst ti millioner dollar alene i år

USA's præsident Donald Trumps genvalgskampagne har hidtil indsamlet ti millioner dollar - eller godt 60 millioner kroner - i årets første kvartal. I samme periode har kampagnen brugt 3,9 millioner dollar.

Dermed når kassebeholdningen op på i alt 28 millioner dollar, hvilket svarer til godt 169 millioner kroner.

I modsætning til andre præsidenter før ham er Donald Trump allerede begyndt at rejse midler til næste præsidentvalg i begyndelsen af sin første periode. Det giver ham også mulighed for at hjælpe Republikanerne ved det kommende midtvejsvalg i november.

Ud over at rejse penge til sin egen kampagne frem mod præsidentvalget i 2020 har Trump indsamlet midler til Den Republikanske Nationale Komité. Komitéen bruger pengene til at hjælpe kandidater til Kongressen.

Præsidentens genvalgskampagne sluttede 2017 med en beholdning på 22 millioner dollar - 133 millioner kroner.

I løbet af de første tre måneder af 2018 brugte Donald Trump omkring 834.000 dollar på juridiske udgifter. Det er et fald sammenlignet med de 1,1 millioner dollar, han brugte i hvert af de to foregående kvartaler. Det viser tal ifølge USA's valgkommission.

Trumps kampagne har brugt millioner af dollar i løbet af det seneste år på at betale advokatsalærer. Det gælder blandt andet udgifter forbundet med en undersøgelse af russisk indblanding i præsidentvalget i 2016.

Således brugte kampagnen over tre millioner dollar i 2017 på juridisk hjælp.

Donald Trump indgav allerede sit kandidatur til genvalg den dag, han tiltrådte præsidentposten. Det er et højst usædvanligt skridt for en siddende præsident.

Traditionelt har de siddende præsidenter ventet til efter deres andet år med at påbegynde deres genvalgskampagne.

Donald Trump stiller op til genvalg i november 2020.

/ritzau/Reuters

Israel løslader over 200 migranter efter krav fra højesteret

Over 200 fængslede migranter fra Afrika er søndag blevet løsladt af de israelske myndigheder.

Israels højesteret gav 10. april regeringen en frist til søndag til at færdiggøre en aftale om at deportere tusindvis af afrikanske migranter.

Premierminister Benjamin Netanyahu og hans regering forsøger at indgå en aftale med Uganda om at modtage migranterne, der hovedsageligt kommer fra Sudan og Eritrea.

Men da det endnu ikke er lykkedes, blev de tilbageholdte migranter løsladt.

»I lyset af den omstændighed, at forhandlingerne mellem Israel og et andet land stadig pågår og som følge af en højesteretskendelse, vil de tilbageholdte migranter i Saharonim-fængslet blive løsladt i dag,« oplyser indenrigsministeriet søndag eftermiddag.

I begyndelsen af april meddelte Netanyahu, at Israel havde sløjfet en aftale med FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, om at sende tusindvis af afrikanske asylansøgere ud af Israel og videre til vestlige lande.

Den skrottede aftale var forinden blevet kritiseret voldsomt af højrefløjen samt dele af Netanyahus eget Likud-parti, fordi den indebar, at tusinder af andre migranter skulle have lov at blive i Israel.

Omkring 4000 migranter har siden 2013 frivilligt forladt Israel til fordel for Rwanda og Uganda, men Netanyahu er under pres fra mange af sine vælgere om at udvise tusindvis flere.

Ifølge regeringen er der omkring 37.000 afrikanske migranter i Israel.

Mens regeringen siger, at migranterne har krydset grænsen ulovligt og hovedsageligt er søgt til Israel for at finde arbejde, så siger migranterne og rettighedsgrupper, at de søger asyl og er flygtet fra krig og forfølgelse.

Hovedparten af de over 200 personer, som søndag blev løsladt, afventede alle af blive deporteret til Uganda. De blev fængslet i februar, fordi de nægtede at forlade Israel.

Israel begyndte i januar at informere migranter fra Eritrea og Sudan om, at de havde tre måneder til at acceptere en "frivillig" udrejseaftale omfattende en flybillet og 3500 dollar.

Alternativt risikerede de at blive sat i fængsel, indtil de kunne deporteres.

Uganda bekræftede fredag, at det forhandler om at tage imod omkring 500 migranter. Men landet vil kun modtage personer, som frivilligt forlader Israel.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.