Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk mand får 12 år for sexovergreb mod en række piger

En mand er blevet idømt en forvaringsdom for overgreb mod 11 piger. Han er blandt andet dømt for voldtægt.

Oslo: En 43-årig mand fra Oppland i Norge er blevet idømt 12 års fængsel for seksuelle overgreb mod i alt 11 piger. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Manden er dømt for blandt andet voldtægt, at være i besiddelse af billeder af overgreb og to tilfælde af sex med dyr.

De krænkede piger var i alderen fra spædbarn til 18 år, da overgrebene skete.

Siden mandens anholdelse i efteråret har norsk politi beslaglagt flere end 1,5 millioner billeder, hvoraf mindst 60.000 er ulovlige. Samtidig er der blevet beslaglagt adskillige videoer, der viser "grusomheder", skriver NTB.

Politiet har blandt andet beslaglagt billeder af en voldtægt af et spædbarn.

I sin strafudmåling understregede dommeren, at der ifølge eksperter er stor risiko for, at den 43-årige vil begå nye seksuelle overgreb.

- Har du begået en række overgreb mod børn, er du nødt til at erkende dette og arbejde med alternative adfærdsmønstre, når trangen opstår, siger anklager Marit Bakkevig ifølge NTB.

- Men så længe man ikke anerkender noget, selv om de faktiske forhold viser, at der er et problem, så er forvaring det rigtige, tilføjer hun.

Den 43-årige er blevet idømt en forvaringsdom på 12 år. Den kan forlænges med op til fem år ad gangen.

Ifølge sin forsvarer vil den dømte appellere dommen. Manden mener heller ikke, han har brug for behandling.

Modsat i Norge er en forvaringsdom i Danmark uden tidsbegrænsning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.