Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk kommission: Ingen tegn på sabotage på Scandinavian Star

Der er ifølge en norsk kommission ikke nogen tegn på, at branden på færgen »Scandinavian Star« i 1990 skyldes sabotage. Til gengæld kritiseres myndighederne for, at de ikke på den lange bane har fulgt op med hjælp til overlevende og efterladte.

Branden på færgen "Scandinavian Star" kostede 159 mennesker livet. Kort forinden blev skibets værdi fordoblet. ARKIVFOTO. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN/Scanpix 2013)
Branden på færgen "Scandinavian Star" kostede 159 mennesker livet. Kort forinden blev skibets værdi fordoblet. ARKIVFOTO. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN/Scanpix 2013)

Der er ingen tegn på sabotage af Scandinavian Star.

Det oplyser en norsk kommission, nedsat af Stortinget, der i flere år har arbejdet for at afdække, om offentligheden blev korrekt informeret om, hvad der skete, da færgen Scandinavian Star brød i brand i 1990. Det skriver norske medier som VG og Aftenposten.

I den rapport, kommisionen netop har udgivet, konstateres det i stedet, at brandens udvikling i stedet har sin naturlige forklaring i overophedning af skibets stålkonstruktion. Kommissionen har heller ikke fundet beviser for, at der var tale om forsikringssvindel.

I rapporten kritiseres myndighederne til gengæld for støtten til de overlevende og efterladte.

»Kommissionen finder grund til at kritisere, at Direktoratet for Sundhed ikke tog mere ansvar for at følge op på de pårørende. Kommisionen vil særligt bemærke, at de pårørendes situation synes at være overset. Kommissionen udelukker ikke, at en bedre koordinering og opfølgning over tid af de berørte, både overlevende og pårørende, ville have ført til, at færre ville have kæmpet med langsigtede psykiske, somatiske og erhvervsmæssige problemer,« står der i rapporten.

I august 2016 offentliggjorde norsk politi en rapport om skibsbranden. Politiet konkluderede, at det endnu var uvist, hvem gerningsmanden eller gerningsmændene bag branden var.

Branden kostede 159 mennesker livet i branden natten til den 7. april 1990, og der har hersket stor mystik om, hvorfor branden på passagerskibet opstod i 1990. En teori går på, at branden blev påsat som et led i forsikringssvindel.

Kommissionens oplæg har været at afdække, om der i den originale efterforskning blev givet et »korrekt og dækkende« billede af sagen. Det er altså ikke kommissionens opgave at efterforske eller stille personer ansvarlige. Alligevel har »Scandinavian Stars Danske Støtteforening« håbet på, at nye informationer ville komme for dagens lys.

»Vi forventer ikke, at der kommer et 100 procents gennembrud. Men vi forventer, at der kommer en del indrømmelser til os i forhold til vores påstande om, hvad der sket. Med de ting, vi ved i dag, om at branden er påsat og planlagt, er det ikke tåleligt, at det ikke er afklaret, præcist hvad der skete. Der skal sættes et punktum,« udtalte talsmand for foreningen Mike Axdal inden rapporten blev offentliggjort.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.