Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norsk helikopter havde problemer tre dage før katastrofe

I tirsdags og onsdags måtte helikopter vende om med et problem. Fredag styrtede den ned. 13 blev dræbt.

Helikopteren - en Super Puma fra Airbus - styrtede af endnu ukendte årsager ned fredag ved Turøy nær Bergen i Norge.
Helikopteren - en Super Puma fra Airbus - styrtede af endnu ukendte årsager ned fredag ved Turøy nær Bergen i Norge.

Oslo: Ulykkeshelikopteren fra Norge havde også problemer tidligere på ugen.

Det skriver den norske avis Verdens Gang.

Helikopteren - en Super Puma fra Airbus - styrtede af endnu ukendte årsager ned fredag ved Turøy nær Bergen i Norge.

Helikopteren havde 13 mennesker om bord og var på vej fra en boreplatform til Norge.

Alle 13 er officielt meldt omkommet.

Lørdag aften kan Verdens Gang rapportere, at den pågældende helikopter også havde problemer i tirsdags.

- Piloten fik da en indikationslampe, altså en advarselslampe, og returnerede til Flesland, som han skulle. På Flesland blev helikopteren tjekket i henhold til proceduren, og der blev skiftet en komponent, siger Klaus Sonberg, pressekontakt ved CHC Helikopter Service AS.

Ifølge avisen opstod problemet blot 16 minutter efter, at helikopteren var gået i luften, og den blev så på jorden resten af dagen.

Onsdag fløj maskinen to korte ture på 13 minutter og 16 minutter.

- Onsdag blev der kørt en testtur, men da fik man samme fejlvarsel. Der blev også skiftet en komponent. På næste testtur gik alt, som det skulle, siger Sonberg.

Han oplyser videre, at helikopteren torsdag fløj seks kommercielle flyvninger uden problemer.

Fredagens ulykkesflyvning var dermed den syvende flyvning efter det seneste problem i onsdags.

I øvrigt rapporterer NRK og norsk TV2, at der trods flyveforbud for Super Puma-helikoptere efter katastrofen er gennemført tre flyvninger lørdag med de pågældende maskiner.

De to af dem har været såkaldte SAR-flights - Search And Rescue. De skete begge fra Flesland-lufthavnen i Bergen til henholdsvis Oseberg og Statfjord.

- Begge flyvninger er sket i forbindelse med søg og redning og er derfor undtaget forbuddet fra Luftfartstilsynet, siger Claus Sonberg til NRK.

Den tredje flyvning er sket fra Ekofisk-feltet til Aberdeen. Den skete angiveligt i forbindelse med en transport til et hospital, og sådan en flyvning er underlagt en række særlige regler.

 

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.