Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norges justitsminister træder tilbage efter voldsom vrede over Facebook-opslag

Sylvi Listhaug går af efter omdiskuteret Facebook-opslag om terror. Det kan have reddet regeringen.

Norsk justitsminister Sylvi Listhaug træder tilbage.
Norsk justitsminister Sylvi Listhaug træder tilbage.

Norges justitsminister, Sylvi Listhaug, er trådt tilbage kun få timer før en mistillidsafstemning i Stortinget.

Det er en sag, der indtil sidste øjeblik har truet med vælte den borgerlige trepartiregering.

Listhaug er blevet beskyldt for i et opslag på Facebook at besudle mindet om de mange terrorofre på Utøya i 2011.

Drabene skete på en socialdemokratisk ungdomslejr, hvor 69 mennesker blev ofre for den senere terrordømte Anders Behring Breivik.

På et pressemøde siger Lithaug, at hun har forsøgt at beskytte sit parti, Fremskrittspartiet. Hun mener, hun har været udsat for en "heksejagt".

- Den sidste uge har jeg set utrolig meget ondskab i Norge, konstaterer hun.

Kort forinden takkede hun på Facebook Fremskrittspartiet og dets leder, Siv Jensen, for støtten.

- Jeg er glad for, at Siv og hele partiet var villige til at lægge regeringsdeltagelsen til side for at støtte mig som justitsminister.

- Men jeg kan ikke tillade, at min afgang åbner for, at Frp mister magt og gennemslagskraft.

Hun mener, at oppositionens egentlige mål var at "kneble" hendes arbejde med at stramme reglerne for indvandring.

I sit oprindelige indlæg på Facebook angreb Listhaug Arbeiderpartiet for at være svag over for terrorisme.

Hun postede det sammen med et billede af stærkt bevæbnede mørke og maskerede mænd, hvor hun skrev:

- AP (Arbeiderpartiet red.) anser terroristernes rettigheder for at være vigtigere end nationens sikkerhed.

Regeringen risikerede at komme i mindretal, hvis der tirsdag formiddag var blevet stemt om mistillid til Listhaug.

Regeringens støtteparti, Kristelig Folkeparti, har været meget utilfreds med Listhaugs opførsel og truet med at vælte hende.

I sidste uge blev hun presset af Norges statsminister, Erna Solberg, til at sige undskyld. Men oppositionen fandt den undskyldning så utilstrækkelig, at der blev varslet en mistillidsafstemning.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.