Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norge skæver til dansk asylpolitik

Da Norges regering i december fremlagde »Europas strengeste asylpolitikk« skete det under indtryk af den store tilstrømning og med støtte fra seks partier i Stortinget. Nu søges der ny inspiration.

Norges udlændinge og integrationsminister, Sylvi Listhaug (th) finder inspiration i dansk udlændingepolitik. Her ses hun sammen med EU-Kommissær Dimitris Avramopoulos. 
Norges udlændinge og integrationsminister, Sylvi Listhaug (th) finder inspiration i dansk udlændingepolitik. Her ses hun sammen med EU-Kommissær Dimitris Avramopoulos. 

Da udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) for nylig var på besøg på Center Næstved, var hendes norske kollega, Sylvi Listhaug (Frp.) med for blandt andet at se på asylcentrets teltlejr.

Lejren er placeret på Beredskabsstyrelsen Sjællands grund i Næstved, og den har plads til 400 asylansøgere.

Nogle af asylcentrets beboere har til huse i en nedlagt gymnastiksal, hvor de bor i små alkover. Men de fleste bor i de gule telte, der står på række adskilt af gangstier med træflis.

Det er en spartansk indkvartering, og beboerne står selv for rengøring, tøjvask og almindelig vedligeholdelse. Til gengæld omfatter opholdet også jobtræning og danskundervisning.

Og det var noget, den norske minister skrev sig bag øret. »Det mest interessante er at se, hvor meget man gør for at integrere asylansøgerne i de daglige opgaver,« sagde hun til de medfølgende journalister.

»Er det rigtigt at huse asylansøgere i udendørs telte?« ville den udsendte fra Oslo-avisen Verdens Gang vide.

»Vi har nu bestilt telte for at være klar til en situation, hvor der kommer vældig mange asylansøgere til Norge,« svarede Listhaug. »Hvis det bliver lige som sidste år i efteråret, bliver vi nødt til at tage teltene i brug.«

Der vil i givet fald blive tale om telte, der ligner dem, som allerede er i brug i modtagecentret i Råde, som ligger i Østfold ved grænsen til Sverige.

Skærpede krav

Norges regering, en koalition mellem Høyre og Fremskrittspartiet, fremlagde sidste år et udkast til stramning af landets asyllove. Lovforslaget blev offentliggjort på en af årets sidste dage, og det var præget af det faktum, at der var kommet over 30.000 asylansøgere til landet i løbet af 2015: hensigten med det 150 sider lange forslag var kort fortalt at gøre Norge mindre attraktivt for asylansøgere.

Regeringens udspil udløste en heftig debat i Stortinget. Venstre afviste over en kam udkastets 40 forslag, og Kristelig Folkeparti var næsten lige så kritisk.

Sidst i marts kom så regeringens reviderede forslag, hvor der er slækket lidt på flere punkter.

Det oprindelige krav om, at en asylansøger skal have haft arbejde eller været under uddannelse i Norge i mindst fire år, før der kan blive tale om familiesammenføring, blev reduceret til tre år.

Også kravet om, at ansøgeren skal have forsørget sig selv i minimum tre år for at få permanent opholdstilladelse er reduceret. Nu lyder kravet blot på 12 måneder. Den fra Danmark velkendte 24-års regel for ægteskab foreslås også indført i Norge.

Inspiration fra Danmark

Efter besøget i Næstved, sagde Sylvi Listhaug til VG, at hun sikkert kan bruge flere idéer fra Danmark end blot teltlejrene i sig selv.

»Kravene, som stilles til dem i modtagelsen er interessante. De skal møde frem til danskundervisningen, og de skal arbejde, hvis ikke de vil trækkes i ydelserne – som er ganske lave i udgangspunktet.«

Norges Innvandrings- og integreringsminister lagde i det hele taget op til, at asylansøgere i Norge kan se frem til skrappere krav og færre rettigheder i fremtiden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.