Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norge og Finland strides med Rusland i arktisk asylkaos

De norske og russiske myndigheder er uenige om, hvem der skal tage sig af de mange asylansøgere, der er rejst ind i Norge fra Rusland nord for polarcirklen. Samtidig tager rejser flere asylansøgere i stedet til Finland.

Tre asylansøgere fra henholdsvis Afghanistan og Pakistan venter på den russiske side af grænsen på tilladelse til at rejse ind i Finland. Imens forsøger de norske myndigheder at sende tusindvis af asyl-ansøgere tilbage til Rusland, hvorfra de er kommet ind i Norge nord for polarcirklen. Foto: Scanpix
Tre asylansøgere fra henholdsvis Afghanistan og Pakistan venter på den russiske side af grænsen på tilladelse til at rejse ind i Finland. Imens forsøger de norske myndigheder at sende tusindvis af asyl-ansøgere tilbage til Rusland, hvorfra de er kommet ind i Norge nord for polarcirklen. Foto: Scanpix

TROMSØ: De tusindvis af flygtninge, der kom til Norge i 2015 via den såkaldt arktiske rute nord, er blevet en kastebold i et storpolitisk spil mellem Norge, Finland og Rusland. Flygtningene er rejst gennem Rusland på fuldt lovlige visum, og derfor mener de norske myndigheder, at de kan returneres.

Men det er russerne ikke enige i, fordi flygtninge har brudt loven ved at lyve om intentionerne med deres visum til Rusland.

»Diskussionen handler om folk, som kom til Rusland med en hensigt om enten at arbejde eller besøge flygtninge. De havde ikke opgivet deres egentlige formål med besøget, som var transit til Norge. Det betyder, at de bevidst har givet falske oplysninger om hensigten med deres besøg til Rusland. Det er grunden til, at vi ikke ønsker at tage disse mennesker tilbage ind i Rusland,« siger den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov til NRK.

Nu sidder flere hundrede flygtninge i venteposition flere hundrede kilometer for polarciklen, mens de norske og russiske myndigheder bliver enige om, hvem der skal tage sig af dem. Imens rejser et stigende antal flygtninge til Finland fra Rusland i stedet.

700 skal sendes ud

Sidste år kom 5.500 asylansøgere til Norge fra Rusland via den såkaldt »arktiske rute«. Asylansøgerne, som både kom fra Syrien, Irak og Afghanistan, søgte visum til Rusland på lovlig vis, men tog i stedet videre og cyklede ind i Norge over grænsen i Kirkenes – flere hundrede kilometer nord for polarcirklen. De skulle cykle, fordi det kun var tilladt at krydse grænsen med et køretøj.

I løbet af få måneder blev ruten en af de mest populære porte til Europa, fordi den var hurtig, billig og sikker i forhold til turen over Middelhavet. Derfor blev det hurtigt en af den norske regerings højeste prioriteter at få »lukket hullet« i nord. Det lykkedes i december, da myndighederne begyndte at sende flygtninge med visum tilbage til Rusland på samme måde, som de kom – altså på cykel i minus 30 grader.

Det medførte voldsom kritik af Norge fra blandt andet FNs Flygtningehøjkommissariat UNHCR, men den norske indvandrings- og integrationsminister Sylvi Listhaug (FrP) mener, at det er vigtigt for Norge at fortsætte udsendelserne for at sende et signal.

»Det ville være svært uklogt at stoppe udsendelserne. Hvis vi begynder at slingre i kursen, kan strømmen af flygtninge starte op igen. At slække på kravene vil være et svært uheldigt signal at sende ud i verden,« siger hun til nyhedsbureauet NTB.

Russisk stop for retur

Som et led i de signaler, som den norske regering ønsker at sende, får asylansøgerne ikke realitetsbehandlet deres sag i Norge, men bliver i stedet sendt ud så hurtigt som muligt. Det har medført hård kritik fra Røde Kors, som mener, det er et brud på menneskerettighederne.

»Norge bryder disse regler, når de returnerer asylansøgere uden at vide, om de vil få mulighede for at søge beskyttelse i det land, de kommer til,« siger norsk Røde Kors’ leder for politik- og folkeretssektionen til avisen Aftenposten.

Efter at 371 flygtninge blev returneret til Rusland på to hjul, indgik de norske og russiske myndigheder en aftale om, at flygtningene kunne transporteres i busser. Men kun en enkelt bus nåede at blive sendt af sted, før russerne sagde stop. Derfor spekulerer politikere og eksperter i, om Rusland forsøger at teste EUs ydre grænser med flygtningene.

»Jeg vil ikke bruge ordet fjendtlig. Hvis dét var sagen, ville alle de europæiske lande være fjendtlige, for alle flygtningene, der ankommer til Norge i den sydlige del af landet, burde have været registreret i andre lande, før de kom hertil,« siger statsminister Erna Solberg i forbindelse med en konference i Tromsø, hvor Berlingske også er til stede.

Rejser til Finland i stedet

Mens Norge har lukket grænsen, er Finland begyndt at opleve den samme strøm af flygtninge fra Rusland. Sidste år cyklede enkelte flygtninge ind i Finland østfra, men i løbet af den sidste måned er omkring 600 mennesker kommet ind i landet på denne måde. Det oplyser det finske udenrigsministerium til Berlingske.

De er dog begyndt at ankomme i gamle, brugte biler, fordi det ikke længere er tilladt at cykle ind over grænsen. Det sker, efter at en mand frøs ihjel, fordi han forsøgte at cykle fra den norske grænseovergang til Finland i de mange minusgrader. I Finland har en række politikere krævet, at grænseovergangen til Rusland bliver lukket for flygtninge, så man ikke kommer til at opleve den samme tilstrømning, som Norge gjorde sidste år.

Den finske udenrigsminister afviser dog, at det kommer til at ske på nuværende tidspunkt. Han er også varsom med at konkludere, at Rusland har en bagtanke med at lade flygtningestrømmen fortsætte.

Mener du, at Rusland tester jeres og EUs grænser ved at lade flygtningene passere?

»Det nytter ikke noget at spekulere i sådan noget. Nu skal Børge Brende (Norges udenrigsminister, red.) og jeg tale om, hvad det her siger os om det, der foregår. Sker det her virkelig på grund af tekniske vanskeligheder, eller er der en anden grund?« siger Timo Soini.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.