Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Norge indfører flyveforbud mod nedstyrtet helikoptertype

Helikoptertypen Super Puma skal ikke flyve, lyder det fra de norske luftfartsmyndigheder efter styrt fredag.

København: Helikoptere af typen Super Puma skal ikke op og flyve i Norge.

Sådan lyder det fra den norske luftfartsmyndighed, Luftfartstilsynet, som fredag eftermiddag indfører flyveforbud mod helikoptertypen. Forbuddet omfatter de helikoptere, der registreret i Norge og for operationer inden for norsk område.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Omkring klokken 12 fredag styrtede en helikopter af Super Puma-typen ned i Norge med 13 mennesker om bord. Indtil videre er 11 lig fundet, men man mener, at alle 13 er omkommet.

Flyforbuddet sker som en direkte konsekvens af ulykken. Sikkerhedsdirektivet gælder fra klokken 14 fredag, og indtil det bliver trukket tilbage.

Helikopteren, som havde 11 nordmænd, en brite og en italiener om bord, var af typen Super Puma. Og det er ikke første gang, at den type af helikopter er styrtet ned.

Mellem 2009 og 2013 var Super Puma-helikoptere involveret i fem helikopterulykker i Storbritannien. Den alvorligste kostede 16 mennesker livet i Skotland i 2009.

I 2012 blev de også hevet midlertidigt ud af brug i Norge, da der med kort mellemrum havde været to nødlandinger. Året efter var helikopterne i brug igen.

Det er ottende gang på ti år, at Norge oplever en alvorlig helikopterulykke, der koster mennesker livet.

Den samme type helikopter, der styrtede i Norge, bruges til at fragte personer og materialer fra Esbjerg Lufthavn til olie- og gasplatforme i Nordsøen, oplyser Lars-Henrik Thorngreen, der er direktør i DanCopter.

- Vi er i kontakt med flyproducenten og de danske myndigheder for at være sikre på, at vi tager de rigtige beslutninger om, hvad der skal ske, siger han.

Ifølge ham har de danske myndigheder ikke besluttet at give helikopter-typen flyforbud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.