Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordkorea viser skitser af mulig ny raket

Statslige medier i Nordkorea offentliggør billeder af skitser til en eller to nye raketter.

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, besøger et militært forskningsinstitut. Billedet er offentliggjort af det statslige nyhedsbureau KCNA onsdag. Scanpix/Str
Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, besøger et militært forskningsinstitut. Billedet er offentliggjort af det statslige nyhedsbureau KCNA onsdag. Scanpix/Str

Nordkorea har fremlagt planer for en optrapning af det omstridte raketprogram og er muligvis i færd med at udvikle en ny model.

Landets leder, Kim Jong-un, har givet ordre til at producere flere nye raketmotorer og sprænghoveder, skriver det statslige nyhedsbureau KCNA.

Nordkoreanske medier viser billeder af Kim Jong-un på besøg på en militær fabrik, der fremstiller raketmotorer. I baggrunden kan man se tegninger, der formentlig er skitser til raketter.

På et af billederne kan man tydeligt se en skitse af et missil, der har fået navnet Pukguksong-3.

En forsker fra Center for Non-Proliferation Studies i Washington siger til nyhedsbureauet AP, at denne type missil ikke er set før.

»Pukguksong-3 er afgjort nyt,« skriver forskeren, Michael Duitsman, i en e-mail til AP.

Nordkorea har inden for det seneste år testet Pukguksong-1 og Pukguksong-2. De menes begge at kunne nå Japan og amerikanske baser, men ikke det amerikanske fastland.

Billederne af de nye skitser er offentliggjort, få dage efter at USA og Sydkorea har indledt deres fælles årlige militærøvelse. Nordkorea ser den enorme øvelse som en stor provokation.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.