Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nordkorea truer: Vores super-mægtige angreb vil reducere amerikansk militær til aske

Den nordkoreanske regering advarer om et "supermægtigt" angreb mod USA, der kan reducere amerikansk militær i både Sydkorea og USA til aske.

Arkivfoto: Billedet fra 15. april viser en uidentificeret raket fremvist under en militærparade.
Arkivfoto: Billedet fra 15. april viser en uidentificeret raket fremvist under en militærparade.

Nordkorea advarer nu om, at landet med et enkelt »supermægtigt forebyggende angreb« kan reducere amerikansk militær til aske.

»Hvis vi lancerer vores supermægtige forebyggende angreb, vil det fuldstændigt og med det samme udslette ikke bare amerikanske imperialisters invasionsstyrker i Sydkorea og omkringliggende områder, men også styrker på amerikansk fastland. Det vil reducere dem til aske,« siger The Rodong Sinmum, der er den officielle avis for Nordkoreas arbejderparti, der er det stiftende og ledende parti i Nordkorea.

Det er ikke første gang, at Nordkorea truer USA med omfattende angreb.

»Hvis USA planlægger et militært angreb mod os, vil vi reagere med et nukleart forebyggende angreb på vores egen måde og med egne metoder,« sagde Han Song-ryol til BBC tidligere på ugen.

»Nordkorea er klar til krig«, lød det tidligere.

Det oplyste styret, efter USA annoncerede, at flådegruppen Carl Vinson blev sendt mod regionen.

»Vi sender en armada«, sagde præsidenten dengang. Det viste sig, at hangarskibet ikke var sejlet af sted mod Nordkorea som lovet - det sejlede simpelthen den forkerte vej. Skibet skulle dog være på vej mod det vestlige Stillehav nu.

Donald Trump har tidligere efterspurgt kinesisk støtte i kampen mod Nordkorea.

»Hvis ikke Kina gør noget ved Nordkorea, gør vi,« sagde Trump for et par uger siden.

Den koreanske halvø har ifølge den kinesiske avis Global Times ikke siden 2006 været så tæt på en militær konfrontation som nu. Den kinesiske avis har advaret Nordkorea mod at tirre Trump.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har opfordret Donald Trump til, at der skal findes en fredelig løsning i konflikten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.