Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Mens du sov

Nordkorea melder missil klar til krig

Nordkorea melder missil klar til brug efter vellykket test, en ny Amnesty-rapport fortæller, at fyrede tyrkere får smadret deres liv, og Trump jagter den ultimative aftale i Israel. Få overblikket over nattens historier her.

Sydkoreanere ser Nordkoreansk missiltest i fjersynet.   
Sydkoreanere ser Nordkoreansk missiltest i fjersynet.   

Nordkorea melder missil klar til brug efter vellykket test

Nordkorea bekræfter mandag, at det søndag med succes opsendte et mellemdistancemissil og tilføjer, at missiltypen har vist sig så træfsikker, at det er klar til at blive taget i brug i militære handlinger.

Det skriver det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge AFP.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, overværede affyringen, og han kunne "med stolthed konstatere, at våbnets træfsikkerhed er meget præcis og Pukguksong-2 er et vellykket strategisk våben", skriver KCNA.

Ifølge nyhedsbureauet var Kim Jong-un så tilfreds med testen, at han har blåstemplet missilet til at blive taget i brug i tilfælde af krig.

Missilet var en modificeret udgave af Pukguksong-2, der oprindeligt er konstrueret til at blive affyret fra en undervandsbåd.

Fordelen ved den landbaserede version af missilet er ifølge KCNA, at det er hurtigere at få i luften.

På grund af en anden type brændstof, end det der benyttes ved affyring fra en ubåd, kan missilet blive affyret "omgående".

Søndagens prøveaffyring har udløst en ny runde af fordømmelser mod styret i Nordkorea og trusler om nye sanktioner fra FN.

Japan, Sydkorea og USA har i fællesskab anmodet FN's Sikkerhedsråd om et hastemøde for at drøfte hændelsen, skriver AFP.

Missilet fløj ifølge det sydkoreanske militær omkring 500 kilometer ud over Det Japanske Hav eller Østhavet, som farvandet mellem den koreanske halvø og Japan udelukkende omtales i Sydkorea, før det styrtede ned.

/ritzau/

 

Amnesty: Massefyringer efter kupforsøg smadrer tyrkeres liv

Billeder fra protester 2. november 2016, efter tyrkisk politi dagen inden havde anholdt redaktøren af den tyrkiske avis Cumhuriyet. Siden er en lang række journalister og akademikere blevet fyret og anholdt.   
Billeder fra protester 2. november 2016, efter tyrkisk politi dagen inden havde anholdt redaktøren af den tyrkiske avis Cumhuriyet. Siden er en lang række journalister og akademikere blevet fyret og anholdt.   

Det har haft store konsekvenser for de mere end 100.000 offentligt ansatte tyrkere, der er blevet fyret efter et mislykket kupforsøg i juli 2016.

De er blandt andet blevet afskåret fra at søge lignende job, og de har fået konfiskeret deres pas. Det viser en ny rapport, som Amnesty International står bag.

Andrew Gardner, der forsker for Amnesty International i Tyrkiet, fortæller, at de fyrede tyrkere bliver stemplet som terrorister.

- Chokbølgen som følge af Tyrkiets hårde linje efter kupforsøget fortsætter med at ødelægge et enormt stort antal menneskers liv, som ikke bare har mistet deres job, men har fået deres professionelle og familieliv smadret, siger Andrew Gardner i en meddelelse.

Rapporten er baseret på 61 interviews. De interviewede tyrkere fortæller, at de blandt andet er nødt til at leve af deres opsparing eller tage job, som de ikke er uddannet til.

Ifølge rapporten forbydes mange af de fyrede at arbejde i den private sektor med arbejde, som reguleres af staten. De fyrede tyrkere fortæller også, at de har fået taget deres pas og dermed ikke kan tage arbejde i udlandet.

- De tillader os ikke at forlade landet. De tillader os ikke at arbejde. Jeg har en datter, som jeg skal forsørge. Hvad vil de have mig til at gøre?

Sådan lyder det i rapporten fra en kvinde, der blev fyret fra et job på præsidentens kontor.

Hun fortæller, at hun fik tilbudt et andet job, men at den nye arbejdsgiver trak jobtilbuddet tilbage, da de hørte, hun var blevet fyret.

Ingen af de fyrede, som Amnesty International har interviewet, har fået nogen anden grund for, hvorfor de er blevet fyret, end at de kan relateres til en terrorgruppe.

Amnesty peger dog på, at fyringer af soldater, der deltog i kupforsøget, kan være berettiget.

Amnesty International kræver, at de fyrede skal have mulighed for at få undersøgt deres fyring.

- Myndighederne må straks stoppe disse vilkårlige fyringer og genansætte alle dem, som findes ikke skyldige i ulovligheder, siger Andrew Gardner.

/ritzau/

 

Trump jagter den ultimative aftale i Israel

Palæstinensere printer plakater af Donald Trump i deres forberedelser til hans planlagt besg i Betlehem.  
Palæstinensere printer plakater af Donald Trump i deres forberedelser til hans planlagt besg i Betlehem.  

USA's præsident, Donald Trump, har kaldt en fredsaftale mellem israelerne og palæstinenserne for "den ultimative aftale".

Men præsidenten har stadig ikke leveret konkrete bud på, hvordan han vil opnå det, som hans forgængere har måtte opgive, når han mandag indleder sit todages besøg i Israel. Det skriver ABC News.

Donald Trump har givet sin svigersøn, Jared Kushner, og advokat gennem mange år Jason Greenblatt opgaven at skitsere et forløb frem mod nye fredsforhandlinger i regionen.

Det er en markant skifte sammenlignet med tidligere regeringer, der typisk har lagt opgaven hos udenrigsministeriet.

Kushner og Greenblatt er begge med, når præsidenten indleder sit besøg mandag. Her skal de blandt andet møde den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.

Den israelske premierminister har forud for mødet forsøgt at række en hånd ud ved at godkende byggetilladelser for palæstinensere på Vestbredden, forklarer en israelsk embedsmand, der udtaler sig på betingelse af anonymitet, ifølge Reuters.

Israelerne vil i øvrigt tilbyde økonomiske lempelser og åbne for grænseovergange mellem Vestbredden og Jordan for at signalere åbenhed i fredsprocessen, forklarer samme embedsmand.

Ifølge Det Hvide Hus skal man dog ikke forvente konkrete fremskridt mod en aftale i regionen under præsidentens besøg i Israel. Besøget har således mest symbolsk betydning.

Trump forventes dog stadig at skulle gå diplomatisk linedans under besøget. Særligt efter nylige afsløringer om, at præsidenten har delt israelske efterretninger om Islamisk Stat med russerne - vel at mærke uden israelernes tilladelse.

Præsidenten trådte også på israelske fødder under weekendens besøg i Saudi-Arabien. Her annoncerede Donald Trump blandt andet, at USA skal sælge våben til Saudi-Arabien for 110 milliarder dollar over de næste ti år.

Yuval Steinitz, der er minister i Netanyahus regering, kaldte i den forbindelse Saudi-Arabien for et "fjendtligt land" og understregede, at våbenaftalen er "foruroligende".

Seneste amerikanske forsøg på at mægle fred i regionen blev opgivet i 2014 under daværende præsident, Barack Obama.

/ritzau/

 

Slagen socialistleder gør comeback og truer spansk regering

Knap otte måneder efter sin tilbagetræden som partileder i det kriseramte spanske socialistparti (PSOE) kan Pedro Sánchez gøre comeback.

Den 45-årige lærer har søndag vundet et formandsvalg efter afstemning blandt partiets 187.000 medlemmer.

Med over 90 procent af stemmerne talt, står Sánchez til at få omkring 50 procent af stemmerne, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Rivalen Susana Diaz har støtte fra 40 procent.

Ved parlamentsvalget i december 2015 led PSOE det største nederlag i partiets historie. Socialisterne mistede 1,5 millioner stemmer i forhold til det foregående valg.

Sánchez måtte træde tilbage i oktober efter et bittert opgør i partiet.

Den tidligere økonomiprofessor havde stejlt afvist, at den konservative Mariano Rajoy kunne danne en mindretalsregering under en lang regeringskrise i Spanien.

Oprørske kræfter i socialistpartiet mente, at man skulle lade Rajoy danne regering, i stedet for at komme ud i et tredje parlamentsvalg på kort tid.

Det kunne koste PSOE endnu flere stemme, lød argumentet.

Sánchez er dybt kritisk over for Rajoy, og han har ikke udelukket, at han vil fremsætte forslag om et mistillidsvotum.

Rajoys Folkets Parti (PP) har været afhængig af PSOE for at få vigtige love igennem parlamentet.

- Hvis Sánchez vinder, forventer jeg, at Rajoy vil udskrive nyvalg inden for et år - eller senest om halvandet år, siger en tidligere rådgiver for PSOE til nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

 

Facebook vil lade brugerne livestreame selvskadende opførsel

Facebook vil lade brugere livestreame forsøg på at skade dem selv, fordi virksomheden "ikke ønsker at censurere eller straffe nødlidende mennesker, der forsøger selvmord".

Det fremgår Facebooks hemmelige regler og retningslinjer, der bestemmer, hvad de omkring to milliarder brugere må dele på det sociale medie.

Det skriver The Guardian, der har offentliggjort de lækkede dokumenter.

Billeder og videoer vil dog blive fjernet, når det ikke længere er muligt at hjælpe personen - medmindre indholdet har en særlig nyhedsværdi.

Regelsættet er blevet formuleret med hjælp fra eksperter og beskriver, hvordan selskabet håndterer det mest følsomme indhold på tjenesten.

Ifølge The Guardian er bekymringerne blandt Facebooks medarbejdere vokset de seneste seks måneder på grund af brugernes ændrede adfærd på tjenesten.

For nylig har Facebook skærpet overvågningen af alt indhold, der relaterer til dramaserien "Døde piger lyver ikke" - en Netflix-produktion om en piges selvmord på et amerikansk gymnasium.

Overvågningen skyldtes frygten for, at mange unge ville forsøge at kopiere selvmordet og dele det på Facebook.

I den forbindelse har Facebook modtaget 4531 rapporter om billeder og videoer med personer, der gør skade på sig selv, på blot to uger.

Dokumenterne viser, at Facebook vil forsøge at rette henvendelse til relevante myndigheder, hvis indhold tyder på, at en bruger planlægger et selvmordsforsøg.

En nylig ændring i retningslinjerne beskriver, hvorfor Facebook ikke per automatik blokerer livestreaming af brugere, der gør skade på sig selv.

- Vi ser nu mere videomateriale - inklusive af selvmord - delt på Facebook. Vi vil ikke censurere eller straffe personer i nød, der forsøger selvmord. Eksperter har forklaret os, at det er bedst for disse menneskers sikkerhed, at lade dem livestreame, så længe de interagerer med seerne.

Facebooks moderatorer er derfor blevet bedt om først at fjerne indholdet, når der ikke længere er mulighed for at hjælpe den pågældende bruger.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.